Hjem

Velkommen til.

Her kan du følge med i vores lille hobbylandbrug og følge vores flok af får og lam.

Du kan på bloggen følge med i livet i fåreflokken gennem et helt år. Du kan læse om vores lams udvikling, om læmninger, slagtning og hvad der ellers sker. Og om de overvejelser, bekymringer og glæder der følger med.

Vi startede med at have får i 2016, 10 moderdyr og efterfølgende 17 lam. I år, 2019, har vi 7 moderdyr og en vædder.

Blog

Tidlig slagtetid

Belært fra sidste år valgte vi at slagte tidligt i år. Sidste år tænkte vi at lammene lige fik en måned ekstra, for at få den rette størrelse, men det gav bagslag. Faktisk tabte de sig. Nok pga. hormoner ol. Så i år vejede vi dyrene til 40-45 kg og bestilte slagtetid til 20. september. …

Sommer 2021

Ja, nu er det ved at være nogle måneder siden lammene kom til verden. Vi har i familien altid et væddemål om, hvor mange der læmmes. Denne gang skød jeg helt forbi. Jeg satsede på 20, for der var ingen gimmere i år. Kun erfarne får der havde læmmet før. Men …. Med dyr kan …

Om

Vi er Lars og Marianne Skovmose. Vi arbejder begge som pædagoger, men Lars, der allerede har en halv landbrugsuddannelse, har i flere år ønsket at få får. Vel at mærke sin egen besætning idet han allerede har ”trænet” i flere år via sit job. Jeg kæmpede, ja faktisk i flere år, for at blive i byen, men måtte overgive mig. Så i november 2015 flyttede vi på landet. Et mindre landsted 11 km. nord for Flakhaven i Odense. I maj 2016 købte vi en hel besætning – gotlandske pelsfår – 10 moderfår og så en vædder udefra. Efterfølgende har vi fået først kuld lam, 17 stk.

Vi meldte os til Fyens Fåreavler Forenings begynderkursus. Hvis fårene skulle være et fælles projekt var vi nødt til begge at have en vis viden. Og selv om Lars har passet får i flere år, var der meget at lære. Efterfølgende var jeg på medicinhåndteringskursus og lærte at aflive et hvidkål og stikke i en død kalv.

Vores grund er ikke stor nok til så mange får og der skal ofte være foldskifte, for at mindske orme- og leveriktersmitten. Derfor har vi forpagtet et dejligt naturområde/engstykke i forlængelse af vores grund, lige ned til Stavis Åen. En anden gevinst ved dette er et rigt fugle- og naturliv, lige uden for vores vinduer. Ja selv havørnen har været forbi.

Vi er klar over, at fåreavl aldrig bliver vores levevej, men vi kan jo ikke selv spise os igennem 17 lam. Derfor sælger vi hele lam, når de skal slagtes i efteråret. Der vil også kunne købes skind.

Find vores kontaktoplysninger nederst på siden.

Kontakt

Kunne du tænke dig at spise lammekød fra lykkelige lam eller have et lammeskind liggende i sofaen?

Så er du mere end velkommen til at kontakte os.

Send en mail til kontakt@viharlam.dk eller send en brevdue.