Tidlig slagtetid

Belært fra sidste år valgte vi at slagte tidligt i år. Sidste år tænkte vi at lammene lige fik en måned ekstra, for at få den rette størrelse, men det gav bagslag.

Faktisk tabte de sig.

Nok pga. hormoner ol. Så i år vejede vi dyrene til 40-45 kg og bestilte slagtetid til 20. september. Sidste år var vi i hvert fald en måned længere fremme. 

Vi har investeret i egen fåretrailer, og Lars har fået transportbevis, og skulle for første gang selv køre dyrene på slagteriet. Søndag aften, sent, så de ikke skulle stå et fremmed sted for længe.

De blev fragtet ad 2 gange, og det gik gnidningsløst – men de var også 4 om opgaven. Vi var bange for at dyrene ville løbe ud i siderne, og det kunne vi jo ikke risikere. Men før anden omgang kunne komme ind til de andre får måtte Lars lige flytte på en kvie som var afleveret i ”ankomstrummet” på slagteriet.

En kvie med kolossale lange horn! Godt han tidligere har arbejdet med køer.

At slagte tidligt viste sig at være den helt rette beslutning, for aldrig har vi haft så store slagtedyr.

En hovedregel er, at hvis en gotlænder har en slagtevægt på mellem 18 og 22 kg har bonden gjort det godt. Vores største vædderlam vejede 37 kg slagtet og gennemsnittet lå på omkring 24 kg. Så det var spændende at komme på slagteriet og få dyrene parteret og se, om der kunne komme nye udskæringer ud af de større dyr.

Ligeledes var vi også interesseret i, om de ekstra kilo var fedt, eller lækkert lammekød. Og lækkert kød var det. Udover kølle, bov og så videre fik flere halsstykket skåret til osso buco agtige stykker ligesom der var mørbrad af en vis størrelse og dejlige cuvettestege.

Når først slagteren går i gang går det stærkt. Både med at sige hvad der skal udskæres, men også med at pakke i poser. 13 dyr skulle klares. Og så er der jo glæde når alt går godt.

Men det skal også nævnes, at det både var trist og sørgeligt. De 2 ældste får, vores første, 89 og i særdeles den tamme 82 var blandt de dyr der skulle slagtes.

Det var ikke sjovt.

Men så er det godt at vide, at de har haft et langt og godt liv. Fårene er skåret i tern og skal bruges til spegepølse.

Fremover skal vi kun have 9 moderdyr og en vædder. Det er noget med status og papirarbejde at gøre. Så 9 dyr er det vi går med – og langt det letteste.

I skrivende stund venter vi på en udmelding fra Kirsten og Leif i Aarup. Der har vi nemlig købt vores næste vædder. Et flot vædderlam fra i år, men et roligt gemyt og en pæn størrelse og et fint index-tal i både pels og hel dyr.

Vi vil gerne snart have ham hjem så damerne lige kan se ham an, inden han får bedækker dem og en ny sæson lam er på vej.

I november har vi endnu et par dyr der skal slagtes. Et par små flaskelam som vi håber har opnået en størrelse, der er værd at betale slagteprisen for.

Vi har, som afløsning for de gamle får 89 og 82, valgt at sætte et par af vores egne pelsmønstrede lam til besætningen. På den måde skulle vi gerne gøre vores skind renere i farven og flottere.

Vi deltager snart i et skindkursus hvor vi lærer om, hvordan vi undgår saltningsskader inden skindene sendes til garvning. 

Heldigvis har vi ikke haft skader tidligere, men når vi nu slagter tidligere, er vejret jo ikke så koldt som om en måned og det kan give udfordringer.