Tidlig slagtetid

Belært fra sidste år valgte vi at slagte tidligt i år. Sidste år tænkte vi at lammene lige fik en måned ekstra, for at få den rette størrelse, men det gav bagslag.

Faktisk tabte de sig.

Nok pga. hormoner ol. Så i år vejede vi dyrene til 40-45 kg og bestilte slagtetid til 20. september. Sidste år var vi i hvert fald en måned længere fremme. 

Vi har investeret i egen fåretrailer, og Lars har fået transportbevis, og skulle for første gang selv køre dyrene på slagteriet. Søndag aften, sent, så de ikke skulle stå et fremmed sted for længe.

De blev fragtet ad 2 gange, og det gik gnidningsløst – men de var også 4 om opgaven. Vi var bange for at dyrene ville løbe ud i siderne, og det kunne vi jo ikke risikere. Men før anden omgang kunne komme ind til de andre får måtte Lars lige flytte på en kvie som var afleveret i ”ankomstrummet” på slagteriet.

En kvie med kolossale lange horn! Godt han tidligere har arbejdet med køer.

At slagte tidligt viste sig at være den helt rette beslutning, for aldrig har vi haft så store slagtedyr.

En hovedregel er, at hvis en gotlænder har en slagtevægt på mellem 18 og 22 kg har bonden gjort det godt. Vores største vædderlam vejede 37 kg slagtet og gennemsnittet lå på omkring 24 kg. Så det var spændende at komme på slagteriet og få dyrene parteret og se, om der kunne komme nye udskæringer ud af de større dyr.

Ligeledes var vi også interesseret i, om de ekstra kilo var fedt, eller lækkert lammekød. Og lækkert kød var det. Udover kølle, bov og så videre fik flere halsstykket skåret til osso buco agtige stykker ligesom der var mørbrad af en vis størrelse og dejlige cuvettestege.

Når først slagteren går i gang går det stærkt. Både med at sige hvad der skal udskæres, men også med at pakke i poser. 13 dyr skulle klares. Og så er der jo glæde når alt går godt.

Men det skal også nævnes, at det både var trist og sørgeligt. De 2 ældste får, vores første, 89 og i særdeles den tamme 82 var blandt de dyr der skulle slagtes.

Det var ikke sjovt.

Men så er det godt at vide, at de har haft et langt og godt liv. Fårene er skåret i tern og skal bruges til spegepølse.

Fremover skal vi kun have 9 moderdyr og en vædder. Det er noget med status og papirarbejde at gøre. Så 9 dyr er det vi går med – og langt det letteste.

I skrivende stund venter vi på en udmelding fra Kirsten og Leif i Aarup. Der har vi nemlig købt vores næste vædder. Et flot vædderlam fra i år, men et roligt gemyt og en pæn størrelse og et fint index-tal i både pels og hel dyr.

Vi vil gerne snart have ham hjem så damerne lige kan se ham an, inden han får bedækker dem og en ny sæson lam er på vej.

I november har vi endnu et par dyr der skal slagtes. Et par små flaskelam som vi håber har opnået en størrelse, der er værd at betale slagteprisen for.

Vi har, som afløsning for de gamle får 89 og 82, valgt at sætte et par af vores egne pelsmønstrede lam til besætningen. På den måde skulle vi gerne gøre vores skind renere i farven og flottere.

Vi deltager snart i et skindkursus hvor vi lærer om, hvordan vi undgår saltningsskader inden skindene sendes til garvning. 

Heldigvis har vi ikke haft skader tidligere, men når vi nu slagter tidligere, er vejret jo ikke så koldt som om en måned og det kan give udfordringer.

Sommer 2021

Ja, nu er det ved at være nogle måneder siden lammene kom til verden. Vi har i familien altid et væddemål om, hvor mange der læmmes. Denne gang skød jeg helt forbi. Jeg satsede på 20, for der var ingen gimmere i år. Kun erfarne får der havde læmmet før. Men …. Med dyr kan man aldrig regne sig sikker. Der blev født 17 lam, men det gamle får 82, der fik 3 velskabte lam havde et kæmpeyver MEN INTET MÆLK KOM UD! Stenyver måske, vi ved det ikke. Alle 3 lam blev aflivet, for med 2xfuldtidsjob er 3 flaskelam surrealistisk. Moderfåret overlevede, men sættes ud til efteråret. Ikke flere lam til hende.

Så var vi nede på 14 lam. Ikke helt som vi havde regnet med. Dog havde vi i år 2 får der fik trillinger. Det mindste lam måtte suppleres med flaske, men fik også hos moderen. Til gengæld var der et vædderlam der vejede 7,2 kg ved fødslen. Det bliver spændende om han får en slagtevægt der er tilsvarende. Normalt burde han veje 3-3,5 kg. Eller måske sælges han til levebrug hvis der er interesserede.

Udover de 14 lam fik vi også barnebarnet Ida. Naturligvis langt vigtigere end samtlige lam til sammen. 😊

I år er der masser af græs. Det våde forår og varmen får græsset til at gro vildt. Vi kunne godt have dobbelt så mange får, så meget græs har vi, men som alt andet, kan det hurtigt ændre sig. En hedebølge hvor alt græsset bliver svedet af eller en masse vand som hindrer dyrene i at komme til græsset, så vi ”nøjes” med vores lille flok på 10 moderdyr.

Vi har været heldige hvad sygdom angår. Ingen syge dyr. Men igen, der kan hurtigt dukke noget om. Foldene er i år inddelt i faste områder med led, så dyrene kun skal flyttes fra mark til mark. Arbejdet forenkles. Så er det kun lammeskjul, vandtrug og lævogn der skal flyttes med. En enkelt gang mente fårene dog, at foldskiftet skulle gå lidt hurtigere. De gik på ydersiden ad en stolpe ud mod åen og kom derved ind i næste fold. Heldigt at ingen faldt i, får kan nemlig ikke svømme.

Vi venter på at skindene fra sidste år kommer retur fra garvning i Sverige. Denne gang har vi langhårede skind. Bare de er flotte.

Foråret er på vej

Alle får er på stald og vi venter og venter og venter.

Der er ved at kunne anes yver på flere af dyrene. En klar indikation på, at der er lam på vej. Om det bliver i den kommende uge eller først om 14 dage ved vi ikke. Men vi venter spændt. Vi venter i øvrigt også på et nyt barnebarn – så hvem kommer først, barnebarn eller lam?


Vi har 10 forhåbentligt drægtige får, så vi satser på 20 velskabte lam.
Vi måtte i øvrigt slagte vædderen. Han blev syg eller hvad der nu skete. En dag stangede han voldsomt til en saltsten og derefter blev han passiv. Han løftede knap hovedet når vi kom i stalden.

Så måske han havde forstrakt noget i halsregionen, vi ved det ganske enkelt ikke. Men skindet ville vi gerne beholde.

Så en tidlig morgen i december slagtede vi han og snittede ”overfrakken” af ham. Han blev derefter lagt på traileren og hentet af Deka efter et par dage og sendt til destruktion.

Måske vi kunne have spist ham? Vi tager ingen chancer hvis han nu fejlede noget andet end hvad vi gættede på.

Skindet blev saltet og er nu sendt til garvning i Sverige. Det så lidt barbarisk ud med den nøgne vædder på traileren, men han led i hvert fald ikke længere.


Det er spændende tid vi går i møde. Det er nu der er størst glæde ved at være fåreavler!

Lam slagtet og får på stald.

Nu skriver vi 25. oktober og alt ånder fred og idyl. Lammene blev slagtet, og endda i en størrelse vi godt kan være bekendte. De mindste (og det var vi klart over) gav en slagtevægt på 13 kg – og ligger i egen fryser, de største op til 24,5 kg. og er blevet solgt til bekendte.

Fodermesteren var glad. For de ser ud til, at behandlingen mod hæmongus og den ekstra foder dyrene har fået, har haft sin effekt. Glæde i det lille hjem.


I øvrigt gik det helt galt da slagteren skulle hente dyrene. Vores opgave er at indfange de dyr der skal slagtes, sidst på dagen kommer slagtebilen så, og dyrene køres afsted. Alt var gået totalt gnidningsløst. Alle dyr indfanget. Moderdyr behandlet inden de skulle på stald for at levere næste års lam og lammene og et enkelt får stod klar til afhentning.

Pludselig kigger svigerdatteren ud ad vinduet og råber ”Fårene går ud!” Og ganske korrekt, så er de dyr der står klar til slagt lige så stille ud på gårdspladsen. De har fået ødelagt kæden på lågen. Heldigvis var vi mange, nemlig 5 voksne, der hurtigt fik dyrene tilbage.

Max. 3 minutter tog det og det foregik ganske roligt. Godt vi har en kvik svigerdatter 😊.


Så kom slagtebilen, alt så fint ud. Lige indtil et af dyrene hoppede ud af en sprække i slagtebilen – og derefter direkte ind på marken med alle de dyr, der IKKE skulle til slagtning.

Det var blevet tusmørke og i tusmørke ligner alle gotlændere hinanden. Det var kun på det lille øremærke der kunne ses hvem der skulle til slagt. Heldigvis var vi fortsat 6 voksne, den ene skulle dog holde barnebarnet, så 5 der kunne være aktive i at fange det undslupne dyr. Og slagteren er ikke det mest tålmodige væsen. Hente dyr og afsted, det er hans mission.


De to sønner hoppede straks over til fårene, den ene iført fine lædersko – de var ikke fine bagefter og måtte gennem en grundig fårelortevask.

De løb op og ned ad marken, med alle dyr foran sig. Svigerdatteren råbte ”Hent mad”, en råbte ”Sluk for strømmen” – det rene vanvid. En søn fik stød, men til slut lykkedes det på mirakuløs vis at få kastet sig over det stakkels dyr – og det rigtige dyr – og få det op i slagtebilen. Slagtedagen er aldrig kedelig!


Dyrene blev hentet søndag, slagtet mandag og parteret fredag. Så fredag var det spændende med slagtevægten. Som nævnt tidligere var det ”en god høst”.


Nu har 10 moderdyr og vædder været på stald i 19 dage.

Der er gang i den, for vores fine – og voldsomme – vædder er ved at sørge for, at vi også får lam i 2021. Lars var begyndt at klippe dyrene selv, et dyr pr. dag, men blev irettesat, og stoppede.

Han nøjedes derefter blot med at klippe dem hen over ryggen. For ”æggene sidder løse” fik vi at vide. Det vil sige, at de nemt kunne abortere, hvis de altså var blevet ilæmmet. Og det kan vi jo ikke risikere.

Fårene er helt klart i brunst og vædderen har kronede dage – og knurrer som en løve, når vi kommer for tæt på damerne. Så hvis alt går som planlagt, får vi lam om 4 måneder, 4 uger og 4 dage. Altså fra midt marts og frem til april.

Og her skal vi i øvrigt også have endnu et barnebarn, en pige mere.


Dyrene trives, de er i fint huld. Når man kigger i deres øjne, er det rødt, hvilket indikerer, at de er raske. Så nu krydser vi bare fingre for, at alle bliver med lam, gerne 2 lam og at alt går som det skal.

Om et par måneder sælges, eller slagtes vædderen. Næste år skal vi have en ny. Han er blevet klippet, og er nu helt korthåret. Ulden skal nu vokse sig lidt længere, så bliver der et stort flot skind ud af ham.

Fårene skal klippes helt korte ca. 2 mdr. før læmning, så det bliver først i det nye år. Der er altid noget at de til, når man har dyr.

Ingen lyd herfra i langtid.

At der ikke er blevet skrevet på bloggen i lang tid skyldes absolut ikke at intet er sket.

Tværtimod. Der er sket en del, både godt og skidt.

Sidst skrev jeg at vædderen havde været på får og gimmere, og det har givet resultat. 16 levedygtige lam blev det til. Men et par af dem skulle lige have lidt starthjælp. Så 3 lam fik mælkeerstatning i sutteflaske et par dage. Så kom de i gang og blev selv aktivt søgende og fik mælk.

Det er vist noget man skal regne med, når det er gimmere der læmmer for første gang. Der var fin trivsel i stalden. Vædderen affandt sig med at stå på sidelinjen og være iagttager.


Men de skulle jo også ud på græs. Vores stald er for lille til 11 moderdyr, en vædder og 16 lam. Og det gik fint. Engområdet var blevet tørt og alt så fint ud.

Indtil den dag Lars opdagede en ”knude/bule” på hagen af en af gimmerne. Et insektstik? Nej, for der var blevet hørt godt efter på de begynderkurser vi havde deltaget i.

Det var ikke et insekt, men blodorm – eller hæmongus.

En dødbringende sygdom for får. De mister alle deres røde blodlegemer, en parasit snitter deres tarme og de dør af blodmangel, når det er værst.

Og når først der kan ses en bule, er sygdommen fremskredet. Symptomer er, ved et mindre angreb, nedsat tilvækst, afmagring, slaphed, blodmangel og snavset haleparti pga. diarre.


Enten var vi heldige, eller dygtige, vi fik straks givet ormemiddel og reddede fåret med bulen. Men sygdommen kommer fra parasitter i græsset og hele besætningen skulle derfor behandles.

Endda flere gange. Som jeg har forstået det kan får godt have en lille smule hæmongus, og deres immunforsvar selv holde det nede, så der ikke sker noget. Men når trykket bliver for voldsomt, eller når fårenes immunforsvar er presset (som under læmning) bryder det ud. Også vejret har indflydelse på parasitternes livsvilkår.

Varme og derefter vand, og så varme igen, giver gode vækstbetingelser . Mange besætninger har været ramt. Men sygdommen skal jo ligesom føres ind i besætningen og vi har lært noget vigtigt.

Alle nye dyr til vores besætning skal nu behandles, før de kommer sammen med resten af flokken. Det kaldes også erfaring – vi er blevet en erfaring rigere.


Nu er det blevet sensommer. Slagteren er bestilt. Men ikke fåreklipperen.

Vi forsøger med langhårede skind. Mange af vores lam har jo både pelsmønstret mor og far.

Så vi glæder os til at se, og mærke, disse forhåbentlig smukke skind – som først kan opleves juni 2021. Bare det er noget godt vi venter på, kan vi sagtens vente! Fårene skal klippes på et tidspunkt lige når de kommer på stald. Ellers bliver det for varmt for dem.


Vi har som vinterfoder købt skåret wrap. Det tror vi på giver mindst spild og fårene elsker det. Vi har også fået fat i helt nypresset halm, hentet direkte på marken få timer før det blev regnvejr. Dejligt velduftende halm som skal strøs i stalden, men som der også bliver spist af.


Vi beholder vores vædder til januar, så ryger han afsted til slagtning. Til næste sæson skal vi nemlig have et par af hans lam ind i besætningen. Og indavl bruger vi ikke.


Nu bliver det interessante, hvor meget vejer lammene når de er slagtet?

Hvor stor betydning har det haft, at blodormen har sneget sig ind?

Vi krydser alt, hvad krydses kan, for at slutresultatet 2020 bliver fornuftigt.

Altså lam på mellem 18-22 kg. Og at vi er kommet helt af med parasitten, så næste år kan blive lettere og tæt på bekymringsfri.

Shit-shit-shit..

Ja, det lyder ikke pænt, men er det eneste udtryk der passer til den situation vi kommer til at stå i, hvis regnen ikke snart stopper. Hele engstykket er oversvømmet, Stavisåen er gået over sine breder – ja vi har faktisk udsigt til en fjord som det ser ud nu.

Og da vi jo er gået op i antal dyr, kræver det også mere græs. Og så hjælper holistisk afgræsning ikke et klap. Der er dog ikke grund til panik endnu. Vi får lam sent i år, medio marts, så vi har lidt tid at løbe på inden dyrene skal på græs. Gerne medio april, men vi kan strække den til 1. maj.


For lige at gå tilbage til september 19 er der sket en del. Som skrevet dengang ventede vi på en ældre pelsmønstret vædder. Og han hedder IKKE Bagge. Bagge betyder bare vædder på svensk . Så lærte vi det. Han kom, var her i max 2 minutter, og hoppede på det første får. Så vi har store forventninger til at der kommer mange lam i år.

Vi har som sædvanligt i familien væddet. Så alt fra 10 (den mest pessimistiske) til 17 lam (mit bud). Husk vi har en del gimmere – de skulle helst nøjes med et lam i år, så går det nemmest.

Lige i øjeblikket er dyrene på stald og vi kan følge med i hvordan de bliver tykkere og tykkere. Og enkelte viser tegn på at have lam, men taber sig også. Vi holder nøje øje, men eftersom de har god wrap tilgængelig er der ikke så meget vi kan gøre. Vi har ingen ormeproblemer og ingen skranter. Nu venter vi bare! En god tid at være fåreavler i.


At vores nye vædder er en hidsigprop har Lars fået at føle. Da vi skulle have lam til slagt skulle de jo hentes og føres til fangstfold – det gik godt langt hen ad vejen. Og Lars var meget opmærksom på vædderen.

MEN da det sidste dyr skulle hentes var Lars lettet over at det var gået smertefrit, og koncentrationen svigtede nok lidt. Vædderen tog tilløb og baldrede lige ind i siden på Lars, så han fløj ind i væggen. Heldigvis skete der ikke noget alvorligt. Lars viste efterfølgende at det ikke kun er vædderen der er voldsom og vild – det er Lars også.

Kan kastede sig over vædderen, brølede og kastede vædderen om på ryggen (efter et par forsøg). Vi har kamera på stalden og har grinet af seancen mange gange efterfølgende. Men det kunne have gået helt galt. Vædderen har efterfølgende været hård ved damerne og er derfor kommet i egen båd.

Dog så han kan stikke hovedet over til dem og de deler foderbord. Men han er ikke vant til at være inde, eller til at stå i bås. Så 1-2-3 hoppede han elegant over to rækværk og var tilbage hos damerne. Nu er der kommet et ekstra bræt på og det holder ham tilbage og der er igen ro i stalden.


I efteråret dummede vi os. Vi lod lammene gå for længe inden slagt og de nåede at tabe sig. Så dem der i september vejede omkring 40 kg gav i oktober kun en slagtevægt på 14-20 kg. Øv. Det laver vi om næste år. Der er ingen grund til at vente med slagt når det ikke giver udslag i større dyr.

Vi skulle meget gerne op på 18-22 kg. Sådan bliver vi hele tiden klogere.
Tiden indtil de første lam går nu med at få styr på lammefoder og så bare vente.


Vi har stadig et par flotte gotlænder skind til salg, så kontakt os gerne.

Nu bliver det prof!

Med 7 lam tilbage – vædderlammet fik vi solgt så han kan udbrede sine gener – tager vi nu et skridt opad.

Vi går både opad i besætningsantal, men også i kvalitet. Måske ikke kødkvalitet, men i uld og skindkvalitet.

Vi har nemlig investeret i en ældre pelsmønstret vædder, Bagge er navnet. Han skulle være en djævel, især når fårene er i brunst. Så kan vi ikke gå ind til ham uden at være bevæbnet med kæp.

Måske fortryder vi! Heldigvis kommer der sjældent små børn på besøg!

Men ikke nok med det. Vi investerer også i 3 gimmerlam fra Anne Hjelm, Sorø. Også disse er pelsmønstrede. Vi gør det af 2 grunde. Den første er, at vi gerne vil forsøge at lave vores skind endnu flottere. Den anden årsag er, at vi gerne vil have nyt blod i besætningen.

Mange gotlændere på Fyn er i familie med hinanden – dog langt ude. Måske kan vi på sigt OGSÅ sælge avlsdyr. Vi har hverken fået vædder eller gimmere endnu. Først skal vi af med vores egen vædder. Han er for god til at slagte, er rolig og omgængelig, laver gode lam, og er nu solgt. Han får nogle år i Jylland. Han hentes medio september.


Ellers er sommeren gået uden problemer. Masser af græs, ingen sygdom, ingen orm. Måske den holistiske afgræsning har virket? Vi mangler blot af få dem klippet og vejet.

Som noget nyt vil vi ikke få klippet alle lam der skal til slagtning. Vi vil prøve med et par langhårede skind.


Alt i alt en rolig sæson. Nu er stalden gjort klar og udvidet, så der er plads til flere dyr. Der er kalket og skal spredes spåner under halmen. En genial løsning der afhjælper lugtgener, fluer og fugt.

Og så har vi kun brugt en brøkdel af den halm vi plejer.

Et andet gode har været, at selve mugningen blev meget lettere, idet der ikke var så meget sammenfiltring som der plejer ved halmen. Så i øjeblikket er vi fortrøstningsfulde fåreavlere der går vintersæsonen i møde med glæde.

Fårets Dag 2019

Påskelørdag, i det flotteste vejr vi kunne tænke os, afholdt vi fårets dag.

En dag der havde krævet en del forberedelse.

Haven skulle være fin, huset skullet opryddes og rengøres, blomsterkrukker skulle plantes til og mad skulle der også være til alle, venner og familie.

Gæsterne udefra skulle naturligvis kun se får-lam-stald- bage snobrød-filte. Men resten skulle have muligheden for at gå ud og ind, ligesom der både var morgenmad og frokost.

Klokken blev 10 og dagen åbnede officielt. Og straks kom en mand og hans søn. De var faktisk de eneste rigtige” gæster til Fårets Dag.

Nemlig interesseret i får og på sigt mulige fåreejere. Alle andre der kom, var kendte mennesker, der alligevel kunne finde på at komme på besøg.

Og som ALTID er velkomne. Derfor blev dette vores sidste Fårets dag!

Vi laver en fårets dag for venner og familie, bare ikke i påsken.

Den sjoveste oplevelse var nok at få besøg af damen der havde bygget vores hus i 1981.

Vi hørte historien om det oprindelige bindingsværkshus, dog lavet i gran så ikke så holdbart. De opgav restaureringen, rev huset ned og byggede det, vi nu bor i.

På grunden står 4 træer, alle plantet i moderkagen til de børn hun fødte her. Hendes søn – egetræet 🙂 – kom også forbi. Det var sjovt for dem at se huset, og det var sjovt for os, at høre historien.

Alt i alt var det en mega hyggelig dag i fantastisk vejr. God stemning, hyggelige mennesker. Men det kan vi jo gøre mange andre dage.

Derfor må I fremover besøge får hos andre end os. Eller kontakte os, så er I altid velkomne! En stor tak for hjælpen til alle der hjalp til på dagen.

Flere uheld

Ovenpå det dødfødte store flotte lam vi fik i marts måtte det kun gå det rette vej.

Men nej!

Den sidste gimmer blev muligvis inspireret til at læmme – bare for tidligt.

Lammet var meget lille, fin og levedygtig. Men moren havde altså ikke sat yver og der var ingen mælk til den lille.

Det blev forsøgt med malkning, kunne dette aktivere mælkeproduktionen? Nej! Vi skaffede råmælk som lammet fik via flaske og hele natten, med 2½ times mellemrum, blev der givet flaske.

Men vi er jo ikke fuldtidslandmænd, men har begge fuldtidsjob ved siden af, så derfor, og fordi lammet var begyndt at halte, måtte boltpistolen i anvendelse.

Ikke en sjov opgave, men det følger med, når man vælger at have dyr.

Nu kunne man jo tænke at et af de andre får måske kunne give lammet mælk, men sådan foregår det desværre ikke med gotlændere. De vil hellere slå ihjel end at give mælk til andre, end egne lam.


Det har altså ikke været det bedste lammeår for os. Men 8 sjove, legende og glade lam hopper omkring på marken. 7 gimmere og et vædderlam.

Nogle af dem kommer muligvis til at indgå i besætningen, det må vi afgøre senere. Indtil videre ser alting godt ud.

Forår 2019

I februar kom de første lam.

Det var som ventet de ”gamle og erfarne” får der kom først. 2 lam, 4 lam, 6 lam. Alt gik godt, fårene klarede det hele selv. Ingen indblanding. Vores opgave var blot at give fåret lunken vand efter læmningen og noget godt hø. Vandet for at kickstarte kroppen og mælken.

Efter læmning er der igen plads i maven, så fåret er sulten. Men så gik det galt, et får der tidligere har fået et enkelt lam (men som snød os sidste år) fik et stort fint og flot DØDFØDT lam.

Det har vi ikke prøvet før.

Måske tog fødslen for lang tid, vi ved det ikke. Lammet var fint, men meget stort. Fåret gik frustreret rundt og kaldte og ledte et par dage, yveret var sprængfyldt med mælk, men efterhånden er yveret skrumpet ind og hun kalder ikke længere.

Hun er et stort og fint får, men desværre må hun lade livet. Det er jo ikke klappefår vi har. Om hun får lov at leve til efteråret når lammene skal slagtes eller hun ryger inden, har vi endnu ikke besluttet.


Nu har vi kun 3 gimmere tilbage der mangler at få lam. Så hvis vi er heldige og alt går som det skal med gimmere, så får de et lam hver og vi ender op med 9 lam i alt. Ikke nok til at dække efterspørgslen på slagtelam. Men vores jordstykke kan altså ikke bære mere end 7-8 moderdyr.


De 6 lam vi har, er alle store og flotte. 5 gimmerlam og 1 vædderlam. De hopper rundt og alle er i fin trivsel. Ud over at drikke hos deres mor spiser de wrap – eller nipper til wrap – og er begyndt at få lammekræs i små mængder.

Sidste år fik de lammekræs til fri afbenyttelse, i år sætter vi begrænsninger på, så de får små portioner ad gangen og de startes forsigtigt op.
Som noget nyt, og efter det dødfødte lam, har vi fået videoovervågning i stalden.

Nu kan jeg sidde i min pause på jobbet og tjekke at alle har det godt. Jeg kan faktisk også tale til dem. Og dette kan være nødvendigt når de vilde lam hopper op på foderbordet. Her må de nemlig ikke være. Vi gider ikke tis og lort mellem wrappen – det giver kun problemer.

De reagerer på ”skæld ud” og hopper faktisk ned. Men ud over får og lam kan kameraet også bruges til at holde øje med rotter. Og en enkelt rotte er da blevet spottet – Mortalin er på sagen.


Vi holder åbent hus på Fårets Dag, i år er det den 20-4. Til den tid har vi forhåbentligt alle lam klar til besigtigelse.