Blog

At der ikke er blevet skrevet på bloggen i lang tid skyldes absolut ikke at intet er sket.

Tværtimod. Der er sket en del, både godt og skidt.

Sidst skrev jeg at vædderen havde været på får og gimmere, og det har givet resultat. 16 levedygtige lam blev det til. Men et par af dem skulle lige have lidt starthjælp. Så 3 lam fik mælkeerstatning i sutteflaske et par dage. Så kom de i gang og blev selv aktivt søgende og fik mælk.

Det er vist noget man skal regne med, når det er gimmere der læmmer for første gang. Der var fin trivsel i stalden. Vædderen affandt sig med at stå på sidelinjen og være iagttager.

Men de skulle jo også ud på græs. Vores stald er for lille til 11 moderdyr, en vædder og 16 lam. Og det gik fint. Engområdet var blevet tørt og alt så fint ud.

Indtil den dag Lars opdagede en ”knude/bule” på hagen af en af gimmerne. Et insektstik? Nej, for der var blevet hørt godt efter på de begynderkurser vi havde deltaget i.

Det var ikke et insekt, men blodorm – eller hæmongus.

En dødbringende sygdom for får. De mister alle deres røde blodlegemer, en parasit snitter deres tarme og de dør af blodmangel, når det er værst.

Og når først der kan ses en bule, er sygdommen fremskredet. Symptomer er, ved et mindre angreb, nedsat tilvækst, afmagring, slaphed, blodmangel og snavset haleparti pga. diarre.

Enten var vi heldige, eller dygtige, vi fik straks givet ormemiddel og reddede fåret med bulen. Men sygdommen kommer fra parasitter i græsset og hele besætningen skulle derfor behandles.

Endda flere gange. Som jeg har forstået det kan får godt have en lille smule hæmongus, og deres immunforsvar selv holde det nede, så der ikke sker noget. Men når trykket bliver for voldsomt, eller når fårenes immunforsvar er presset (som under læmning) bryder det ud. Også vejret har indflydelse på parasitternes livsvilkår.

Varme og derefter vand, og så varme igen, giver gode vækstbetingelser . Mange besætninger har været ramt. Men sygdommen skal jo ligesom føres ind i besætningen og vi har lært noget vigtigt.

Alle nye dyr til vores besætning skal nu behandles, før de kommer sammen med resten af flokken. Det kaldes også erfaring – vi er blevet en erfaring rigere.

Nu er det blevet sensommer. Slagteren er bestilt. Men ikke fåreklipperen.

Vi forsøger med langhårede skind. Mange af vores lam har jo både pelsmønstret mor og far.

Så vi glæder os til at se, og mærke, disse forhåbentlig smukke skind – som først kan opleves juni 2021. Bare det er noget godt vi venter på, kan vi sagtens vente! Fårene skal klippes på et tidspunkt lige når de kommer på stald. Ellers bliver det for varmt for dem.

Vi har som vinterfoder købt skåret wrap. Det tror vi på giver mindst spild og fårene elsker det. Vi har også fået fat i helt nypresset halm, hentet direkte på marken få timer før det blev regnvejr. Dejligt velduftende halm som skal strøs i stalden, men som der også bliver spist af.

Vi beholder vores vædder til januar, så ryger han afsted til slagtning. Til næste sæson skal vi nemlig have et par af hans lam ind i besætningen. Og indavl bruger vi ikke.

Nu bliver det interessante, hvor meget vejer lammene når de er slagtet?

Hvor stor betydning har det haft, at blodormen har sneget sig ind?

Vi krydser alt, hvad krydses kan, for at slutresultatet 2020 bliver fornuftigt.

Altså lam på mellem 18-22 kg. Og at vi er kommet helt af med parasitten, så næste år kan blive lettere og tæt på bekymringsfri.

Ja, det lyder ikke pænt, men er det eneste udtryk der passer til den situation vi kommer til at stå i, hvis regnen ikke snart stopper. Hele engstykket er oversvømmet, Stavisåen er gået over sine breder – ja vi har faktisk udsigt til en fjord som det ser ud nu.

Og da vi jo er gået op i antal dyr, kræver det også mere græs. Og så hjælper holistisk afgræsning ikke et klap. Der er dog ikke grund til panik endnu. Vi får lam sent i år, medio marts, så vi har lidt tid at løbe på inden dyrene skal på græs. Gerne medio april, men vi kan strække den til 1. maj.

For lige at gå tilbage til september 19 er der sket en del. Som skrevet dengang ventede vi på en ældre pelsmønstret vædder. Og han hedder IKKE Bagge. Bagge betyder bare vædder på svensk . Så lærte vi det. Han kom, var her i max 2 minutter, og hoppede på det første får. Så vi har store forventninger til at der kommer mange lam i år.

Vi har som sædvanligt i familien væddet. Så alt fra 10 (den mest pessimistiske) til 17 lam (mit bud). Husk vi har en del gimmere – de skulle helst nøjes med et lam i år, så går det nemmest.

Lige i øjeblikket er dyrene på stald og vi kan følge med i hvordan de bliver tykkere og tykkere. Og enkelte viser tegn på at have lam, men taber sig også. Vi holder nøje øje, men eftersom de har god wrap tilgængelig er der ikke så meget vi kan gøre. Vi har ingen ormeproblemer og ingen skranter. Nu venter vi bare! En god tid at være fåreavler i.

At vores nye vædder er en hidsigprop har Lars fået at føle. Da vi skulle have lam til slagt skulle de jo hentes og føres til fangstfold – det gik godt langt hen ad vejen. Og Lars var meget opmærksom på vædderen.

MEN da det sidste dyr skulle hentes var Lars lettet over at det var gået smertefrit, og koncentrationen svigtede nok lidt. Vædderen tog tilløb og baldrede lige ind i siden på Lars, så han fløj ind i væggen. Heldigvis skete der ikke noget alvorligt. Lars viste efterfølgende at det ikke kun er vædderen der er voldsom og vild – det er Lars også.

Kan kastede sig over vædderen, brølede og kastede vædderen om på ryggen (efter et par forsøg). Vi har kamera på stalden og har grinet af seancen mange gange efterfølgende. Men det kunne have gået helt galt. Vædderen har efterfølgende været hård ved damerne og er derfor kommet i egen båd.

Dog så han kan stikke hovedet over til dem og de deler foderbord. Men han er ikke vant til at være inde, eller til at stå i bås. Så 1-2-3 hoppede han elegant over to rækværk og var tilbage hos damerne. Nu er der kommet et ekstra bræt på og det holder ham tilbage og der er igen ro i stalden.

I efteråret dummede vi os. Vi lod lammene gå for længe inden slagt og de nåede at tabe sig. Så dem der i september vejede omkring 40 kg gav i oktober kun en slagtevægt på 14-20 kg. Øv. Det laver vi om næste år. Der er ingen grund til at vente med slagt når det ikke giver udslag i større dyr.

Vi skulle meget gerne op på 18-22 kg. Sådan bliver vi hele tiden klogere.
Tiden indtil de første lam går nu med at få styr på lammefoder og så bare vente.

Vi har stadig et par flotte gotlænder skind til salg, så kontakt os gerne.

Med 7 lam tilbage – vædderlammet fik vi solgt så han kan udbrede sine gener – tager vi nu et skridt opad.

Vi går både opad i besætningsantal, men også i kvalitet. Måske ikke kødkvalitet, men i uld og skindkvalitet.

Vi har nemlig investeret i en ældre pelsmønstret vædder, Bagge er navnet. Han skulle være en djævel, især når fårene er i brunst. Så kan vi ikke gå ind til ham uden at være bevæbnet med kæp.

Måske fortryder vi! Heldigvis kommer der sjældent små børn på besøg!

Men ikke nok med det. Vi investerer også i 3 gimmerlam fra Anne Hjelm, Sorø. Også disse er pelsmønstrede. Vi gør det af 2 grunde. Den første er, at vi gerne vil forsøge at lave vores skind endnu flottere. Den anden årsag er, at vi gerne vil have nyt blod i besætningen.

Mange gotlændere på Fyn er i familie med hinanden – dog langt ude. Måske kan vi på sigt OGSÅ sælge avlsdyr. Vi har hverken fået vædder eller gimmere endnu. Først skal vi af med vores egen vædder. Han er for god til at slagte, er rolig og omgængelig, laver gode lam, og er nu solgt. Han får nogle år i Jylland. Han hentes medio september.

Ellers er sommeren gået uden problemer. Masser af græs, ingen sygdom, ingen orm. Måske den holistiske afgræsning har virket? Vi mangler blot af få dem klippet og vejet.

Som noget nyt vil vi ikke få klippet alle lam der skal til slagtning. Vi vil prøve med et par langhårede skind.

Alt i alt en rolig sæson. Nu er stalden gjort klar og udvidet, så der er plads til flere dyr. Der er kalket og skal spredes spåner under halmen. En genial løsning der afhjælper lugtgener, fluer og fugt.

Og så har vi kun brugt en brøkdel af den halm vi plejer.

Et andet gode har været, at selve mugningen blev meget lettere, idet der ikke var så meget sammenfiltring som der plejer ved halmen. Så i øjeblikket er vi fortrøstningsfulde fåreavlere der går vintersæsonen i møde med glæde.

Påskelørdag, i det flotteste vejr vi kunne tænke os, afholdt vi fårets dag.

En dag der havde krævet en del forberedelse.

Haven skulle være fin, huset skullet opryddes og rengøres, blomsterkrukker skulle plantes til og mad skulle der også være til alle, venner og familie.

Gæsterne udefra skulle naturligvis kun se får-lam-stald- bage snobrød-filte. Men resten skulle have muligheden for at gå ud og ind, ligesom der både var morgenmad og frokost.

Klokken blev 10 og dagen åbnede officielt. Og straks kom en mand og hans søn. De var faktisk de eneste rigtige” gæster til Fårets Dag.

Nemlig interesseret i får og på sigt mulige fåreejere. Alle andre der kom, var kendte mennesker, der alligevel kunne finde på at komme på besøg.

Og som ALTID er velkomne. Derfor blev dette vores sidste Fårets dag!

Vi laver en fårets dag for venner og familie, bare ikke i påsken.

Den sjoveste oplevelse var nok at få besøg af damen der havde bygget vores hus i 1981.

Vi hørte historien om det oprindelige bindingsværkshus, dog lavet i gran så ikke så holdbart. De opgav restaureringen, rev huset ned og byggede det, vi nu bor i.

På grunden står 4 træer, alle plantet i moderkagen til de børn hun fødte her. Hendes søn – egetræet 🙂 – kom også forbi. Det var sjovt for dem at se huset, og det var sjovt for os, at høre historien.

Alt i alt var det en mega hyggelig dag i fantastisk vejr. God stemning, hyggelige mennesker. Men det kan vi jo gøre mange andre dage.

Derfor må I fremover besøge får hos andre end os. Eller kontakte os, så er I altid velkomne! En stor tak for hjælpen til alle der hjalp til på dagen.

Ovenpå det dødfødte store flotte lam vi fik i marts måtte det kun gå det rette vej.

Men nej!

Den sidste gimmer blev muligvis inspireret til at læmme – bare for tidligt.

Lammet var meget lille, fin og levedygtig. Men moren havde altså ikke sat yver og der var ingen mælk til den lille.

Det blev forsøgt med malkning, kunne dette aktivere mælkeproduktionen? Nej! Vi skaffede råmælk som lammet fik via flaske og hele natten, med 2½ times mellemrum, blev der givet flaske.

Men vi er jo ikke fuldtidslandmænd, men har begge fuldtidsjob ved siden af, så derfor, og fordi lammet var begyndt at halte, måtte boltpistolen i anvendelse.

Ikke en sjov opgave, men det følger med, når man vælger at have dyr.

Nu kunne man jo tænke at et af de andre får måske kunne give lammet mælk, men sådan foregår det desværre ikke med gotlændere. De vil hellere slå ihjel end at give mælk til andre, end egne lam.

Det har altså ikke været det bedste lammeår for os. Men 8 sjove, legende og glade lam hopper omkring på marken. 7 gimmere og et vædderlam.

Nogle af dem kommer muligvis til at indgå i besætningen, det må vi afgøre senere. Indtil videre ser alting godt ud.

I februar kom de første lam.

Det var som ventet de ”gamle og erfarne” får der kom først. 2 lam, 4 lam, 6 lam. Alt gik godt, fårene klarede det hele selv. Ingen indblanding. Vores opgave var blot at give fåret lunken vand efter læmningen og noget godt hø. Vandet for at kickstarte kroppen og mælken.

Efter læmning er der igen plads i maven, så fåret er sulten. Men så gik det galt, et får der tidligere har fået et enkelt lam (men som snød os sidste år) fik et stort fint og flot DØDFØDT lam.

Det har vi ikke prøvet før.

Måske tog fødslen for lang tid, vi ved det ikke. Lammet var fint, men meget stort. Fåret gik frustreret rundt og kaldte og ledte et par dage, yveret var sprængfyldt med mælk, men efterhånden er yveret skrumpet ind og hun kalder ikke længere.

Hun er et stort og fint får, men desværre må hun lade livet. Det er jo ikke klappefår vi har. Om hun får lov at leve til efteråret når lammene skal slagtes eller hun ryger inden, har vi endnu ikke besluttet.

Nu har vi kun 3 gimmere tilbage der mangler at få lam. Så hvis vi er heldige og alt går som det skal med gimmere, så får de et lam hver og vi ender op med 9 lam i alt. Ikke nok til at dække efterspørgslen på slagtelam. Men vores jordstykke kan altså ikke bære mere end 7-8 moderdyr.

De 6 lam vi har, er alle store og flotte. 5 gimmerlam og 1 vædderlam. De hopper rundt og alle er i fin trivsel. Ud over at drikke hos deres mor spiser de wrap – eller nipper til wrap – og er begyndt at få lammekræs i små mængder.

Sidste år fik de lammekræs til fri afbenyttelse, i år sætter vi begrænsninger på, så de får små portioner ad gangen og de startes forsigtigt op.
Som noget nyt, og efter det dødfødte lam, har vi fået videoovervågning i stalden.

Nu kan jeg sidde i min pause på jobbet og tjekke at alle har det godt. Jeg kan faktisk også tale til dem. Og dette kan være nødvendigt når de vilde lam hopper op på foderbordet. Her må de nemlig ikke være. Vi gider ikke tis og lort mellem wrappen – det giver kun problemer.

De reagerer på ”skæld ud” og hopper faktisk ned. Men ud over får og lam kan kameraet også bruges til at holde øje med rotter. Og en enkelt rotte er da blevet spottet – Mortalin er på sagen.

Vi holder åbent hus på Fårets Dag, i år er det den 20-4. Til den tid har vi forhåbentligt alle lam klar til besigtigelse.

Vores nye vædder Henri ser ud til at være en viril herre.

Umiddelbart er alle hundyr med lam. Dog er det svært at sige med gimmerne. De er i hvert fald ikke så langt henne som de garvede får. Men fåreklipperen mente at sandsynligheden for lam i alle er til stede.

Ja, nogle vælger at få scannet fårene – vi vælger bare at lade naturen gå sin gang. Men der er selvfølgelig forskel på, om vi får 9 eller 11 lam. 11 lam gør regnskabet ved fårehold bedre. Men nu har vi jo ikke får for pengenes skyld!

Vi har sendt skind til garvning i Sverige. Afleveret primo februar og retur ultimo juni – hvis alt går godt. Vi har allerede afsat en del af de kommende skind. Men er der ikke et ordsprog der siger, ” ikke at sælge skindet før bjørnen er skudt”.

Ellers ånder alt fred og idyl i stalden. Vores tammeste får, 82, har de sidste dage ligget en del og ikke rejst sig når vi er kommet ind til dem. Hun virker besværet, ikke syg eller dårlig, men besværet af sin størrelse.

Hun bliver måske den første der læmmer – og måske med 3 lam? Hvem ved?

Fåreklipperen sagde i øvrigt, at vores gotlændere ikke var små gotlændere. Rart at vide at de ikke sulter, men nu handler det så om at balancere der, hvor de er ved godt huld, men ikke fede. Og de er ikke fede.

Vi har netop bestilt ferie og håber i den forbindelse at ramme ind i et tidspunkt hvor fårene har læmmet, og gimmerne stadig er med lam. Det er altid sårbart når gimmere skal læmme.

I forhold til den tørre sommer er det heldigvis lykkedes for os at få fat i noget godt hø. Det holder sig stadig frisk og velduftende og vi har yderligere 2 bigballer wrap liggende. Vi klarer os til græsset igen er grønt.

Vi havde i øvrigt besøg af en jagthund. Den havde åbenbart fulgt et byttedyr og var så endt inde i vores fold. Og vi har strøm på, meget strøm.

Den stakkels hund forsøgte flere gange at forcere hegnet, men den var drivvåd og strømmen gav den voldsomme rap på snuden. Vi måtte have fat i politiet før hunden kunne afhentes. Godt det ikke var mens vi havde får og lam ude.

Grunden til at vi har strøm i hegnet selv om vores dyr er inde er, at så holder vi forhåbentlig også ræven ude. Rævelort kan nemlig være årsag til bændelorm hos får, og det vil vi gerne undgå.

Nu er der kun at vente på lam. En spændende tid venter!

Nu er efteråret kommet, og med det klippetid.

Alle blev klippet og er nu fine og syner meget små. Det er de dog ikke, for lige før klippetid blev alle vejet. Og selv om det har drillet i år, med tørke, med tyndskid og orm – så har alle lam nået en vægt vi godt kan være tilfredse med.

Det største lam vejede sidst i august 47 kg, hvilket gerne skulle give en slagtevægt på de ønskede 18-22 kg.
Vi har indkøbt ny vædder – en lys grå fyr med masser af fine gotlænderkrøller. Det håber vi kan ses på næste års lam og efterfølgende skind. Vi har døbt ham Henri (med fransk udtale, naturligvis).

Han er fra foråret 2018 og en lille fis i forhold til fårene, men i skrivende stund er han allerede begyndt at hoppe på madammerne.
Vi har besluttet at skifte lidt ud blandt moderdyrene og supplere med et par stykker udefra. Måske ender vi på 8 moderdyr fremfor de 6 vi har nu.

Nærmere om det senere.
Slagteriet er bestilt, så den 28-10 hentes lammene (og et par får) til slagtning. Alle er solgt, så vi klager ikke.
I løbet af sommeren er stalden blevet renoveret. Der er kommet ovenlys, så vi ikke får vinterdepressive får, ligesom væggene er blevet kalket og loftet er fjernet. Med loftet fulgte i øvrigt spandevis af rottelort, så det er nok meget godt. Rotterne har fremover ikke samme mulighed for at lave reder på loftet og skjule sig for os.
Lammene er taget fra fårene, det gik uden den helt store ballade og vi har ikke haft udbrydere der har forsøgt at finde tilbage til deres mor/lam. Til gengæld er vædderlammene lidt hårde ved hinanden.

De kæmper om pladsen i hierarkiet – helt naturligt.

Her bruger vi tid og energi på at planlægge årets gang for får og lam.

Vi opdeler engen i mindre stykker og kigger på kalender, skriver ned og arrangerer. Fordi vi gerne vil undgå at vores dyr får indvoldsorme, men hvad sker der så? Jo, så sætter tørken ind og alle vores planer falder til jorden!

Det nytter jo ikke at flytte en flok får til en mark der er helt sveden og gul/brun. De skal faktisk have græs der er grønt. Vi har derfor måttet lade naturen bestemme. Og vi er, modsat så mange andre, så heldige, at vi jo har 1,7 HA engjord. Vi har ikke skullet investere i wrap eller hø udefra, men har klaret os.

Dog fodrer vi med tilskudsfoder, som vi også gør om vinteren. En lille portion korn til moderdyrene og lammekræs til lammene.

Det ser ud til vi klarer det, for den ene del af engen blev brakpudset og nyt grønt græs pibler frem.

Men om resultatet bliver, at dyrene får orme, må tiden vise. Det kan heldigvis behandles, og er dyrene døde af sult eller stærkt underernærede er det svært at gøre noget ved.