Blog

Ovenpå det dødfødte store flotte lam vi fik i marts måtte det kun gå det rette vej.

Men nej!

Den sidste gimmer blev muligvis inspireret til at læmme – bare for tidligt.

Lammet var meget lille, fin og levedygtig. Men moren havde altså ikke sat yver og der var ingen mælk til den lille.

Det blev forsøgt med malkning, kunne dette aktivere mælkeproduktionen? Nej! Vi skaffede råmælk som lammet fik via flaske og hele natten, med 2½ times mellemrum, blev der givet flaske.

Men vi er jo ikke fuldtidslandmænd, men har begge fuldtidsjob ved siden af, så derfor, og fordi lammet var begyndt at halte, måtte boltpistolen i anvendelse.

Ikke en sjov opgave, men det følger med, når man vælger at have dyr.

Nu kunne man jo tænke at et af de andre får måske kunne give lammet mælk, men sådan foregår det desværre ikke med gotlændere. De vil hellere slå ihjel end at give mælk til andre, end egne lam.

Det har altså ikke været det bedste lammeår for os. Men 8 sjove, legende og glade lam hopper omkring på marken. 7 gimmere og et vædderlam.

Nogle af dem kommer muligvis til at indgå i besætningen, det må vi afgøre senere. Indtil videre ser alting godt ud.

I februar kom de første lam.

Det var som ventet de ”gamle og erfarne” får der kom først. 2 lam, 4 lam, 6 lam. Alt gik godt, fårene klarede det hele selv. Ingen indblanding. Vores opgave var blot at give fåret lunken vand efter læmningen og noget godt hø. Vandet for at kickstarte kroppen og mælken.

Efter læmning er der igen plads i maven, så fåret er sulten. Men så gik det galt, et får der tidligere har fået et enkelt lam (men som snød os sidste år) fik et stort fint og flot DØDFØDT lam.

Det har vi ikke prøvet før.

Måske tog fødslen for lang tid, vi ved det ikke. Lammet var fint, men meget stort. Fåret gik frustreret rundt og kaldte og ledte et par dage, yveret var sprængfyldt med mælk, men efterhånden er yveret skrumpet ind og hun kalder ikke længere.

Hun er et stort og fint får, men desværre må hun lade livet. Det er jo ikke klappefår vi har. Om hun får lov at leve til efteråret når lammene skal slagtes eller hun ryger inden, har vi endnu ikke besluttet.

Nu har vi kun 3 gimmere tilbage der mangler at få lam. Så hvis vi er heldige og alt går som det skal med gimmere, så får de et lam hver og vi ender op med 9 lam i alt. Ikke nok til at dække efterspørgslen på slagtelam. Men vores jordstykke kan altså ikke bære mere end 7-8 moderdyr.

De 6 lam vi har, er alle store og flotte. 5 gimmerlam og 1 vædderlam. De hopper rundt og alle er i fin trivsel. Ud over at drikke hos deres mor spiser de wrap – eller nipper til wrap – og er begyndt at få lammekræs i små mængder.

Sidste år fik de lammekræs til fri afbenyttelse, i år sætter vi begrænsninger på, så de får små portioner ad gangen og de startes forsigtigt op.
Som noget nyt, og efter det dødfødte lam, har vi fået videoovervågning i stalden.

Nu kan jeg sidde i min pause på jobbet og tjekke at alle har det godt. Jeg kan faktisk også tale til dem. Og dette kan være nødvendigt når de vilde lam hopper op på foderbordet. Her må de nemlig ikke være. Vi gider ikke tis og lort mellem wrappen – det giver kun problemer.

De reagerer på ”skæld ud” og hopper faktisk ned. Men ud over får og lam kan kameraet også bruges til at holde øje med rotter. Og en enkelt rotte er da blevet spottet – Mortalin er på sagen.

Vi holder åbent hus på Fårets Dag, i år er det den 20-4. Til den tid har vi forhåbentligt alle lam klar til besigtigelse.

Vores nye vædder Henri ser ud til at være en viril herre.

Umiddelbart er alle hundyr med lam. Dog er det svært at sige med gimmerne. De er i hvert fald ikke så langt henne som de garvede får. Men fåreklipperen mente at sandsynligheden for lam i alle er til stede.

Ja, nogle vælger at få scannet fårene – vi vælger bare at lade naturen gå sin gang. Men der er selvfølgelig forskel på, om vi får 9 eller 11 lam. 11 lam gør regnskabet ved fårehold bedre. Men nu har vi jo ikke får for pengenes skyld!

Vi har sendt skind til garvning i Sverige. Afleveret primo februar og retur ultimo juni – hvis alt går godt. Vi har allerede afsat en del af de kommende skind. Men er der ikke et ordsprog der siger, ” ikke at sælge skindet før bjørnen er skudt”.

Ellers ånder alt fred og idyl i stalden. Vores tammeste får, 82, har de sidste dage ligget en del og ikke rejst sig når vi er kommet ind til dem. Hun virker besværet, ikke syg eller dårlig, men besværet af sin størrelse.

Hun bliver måske den første der læmmer – og måske med 3 lam? Hvem ved?

Fåreklipperen sagde i øvrigt, at vores gotlændere ikke var små gotlændere. Rart at vide at de ikke sulter, men nu handler det så om at balancere der, hvor de er ved godt huld, men ikke fede. Og de er ikke fede.

Vi har netop bestilt ferie og håber i den forbindelse at ramme ind i et tidspunkt hvor fårene har læmmet, og gimmerne stadig er med lam. Det er altid sårbart når gimmere skal læmme.

I forhold til den tørre sommer er det heldigvis lykkedes for os at få fat i noget godt hø. Det holder sig stadig frisk og velduftende og vi har yderligere 2 bigballer wrap liggende. Vi klarer os til græsset igen er grønt.

Vi havde i øvrigt besøg af en jagthund. Den havde åbenbart fulgt et byttedyr og var så endt inde i vores fold. Og vi har strøm på, meget strøm.

Den stakkels hund forsøgte flere gange at forcere hegnet, men den var drivvåd og strømmen gav den voldsomme rap på snuden. Vi måtte have fat i politiet før hunden kunne afhentes. Godt det ikke var mens vi havde får og lam ude.

Grunden til at vi har strøm i hegnet selv om vores dyr er inde er, at så holder vi forhåbentlig også ræven ude. Rævelort kan nemlig være årsag til bændelorm hos får, og det vil vi gerne undgå.

Nu er der kun at vente på lam. En spændende tid venter!

Nu er efteråret kommet, og med det klippetid.

Alle blev klippet og er nu fine og syner meget små. Det er de dog ikke, for lige før klippetid blev alle vejet. Og selv om det har drillet i år, med tørke, med tyndskid og orm – så har alle lam nået en vægt vi godt kan være tilfredse med.

Det største lam vejede sidst i august 47 kg, hvilket gerne skulle give en slagtevægt på de ønskede 18-22 kg.
Vi har indkøbt ny vædder – en lys grå fyr med masser af fine gotlænderkrøller. Det håber vi kan ses på næste års lam og efterfølgende skind. Vi har døbt ham Henri (med fransk udtale, naturligvis).

Han er fra foråret 2018 og en lille fis i forhold til fårene, men i skrivende stund er han allerede begyndt at hoppe på madammerne.
Vi har besluttet at skifte lidt ud blandt moderdyrene og supplere med et par stykker udefra. Måske ender vi på 8 moderdyr fremfor de 6 vi har nu.

Nærmere om det senere.
Slagteriet er bestilt, så den 28-10 hentes lammene (og et par får) til slagtning. Alle er solgt, så vi klager ikke.
I løbet af sommeren er stalden blevet renoveret. Der er kommet ovenlys, så vi ikke får vinterdepressive får, ligesom væggene er blevet kalket og loftet er fjernet. Med loftet fulgte i øvrigt spandevis af rottelort, så det er nok meget godt. Rotterne har fremover ikke samme mulighed for at lave reder på loftet og skjule sig for os.
Lammene er taget fra fårene, det gik uden den helt store ballade og vi har ikke haft udbrydere der har forsøgt at finde tilbage til deres mor/lam. Til gengæld er vædderlammene lidt hårde ved hinanden.

De kæmper om pladsen i hierarkiet – helt naturligt.

Her bruger vi tid og energi på at planlægge årets gang for får og lam.

Vi opdeler engen i mindre stykker og kigger på kalender, skriver ned og arrangerer. Fordi vi gerne vil undgå at vores dyr får indvoldsorme, men hvad sker der så? Jo, så sætter tørken ind og alle vores planer falder til jorden!

Det nytter jo ikke at flytte en flok får til en mark der er helt sveden og gul/brun. De skal faktisk have græs der er grønt. Vi har derfor måttet lade naturen bestemme. Og vi er, modsat så mange andre, så heldige, at vi jo har 1,7 HA engjord. Vi har ikke skullet investere i wrap eller hø udefra, men har klaret os.

Dog fodrer vi med tilskudsfoder, som vi også gør om vinteren. En lille portion korn til moderdyrene og lammekræs til lammene.

Det ser ud til vi klarer det, for den ene del af engen blev brakpudset og nyt grønt græs pibler frem.

Men om resultatet bliver, at dyrene får orme, må tiden vise. Det kan heldigvis behandles, og er dyrene døde af sult eller stærkt underernærede er det svært at gøre noget ved.

Fårets Dag 31-3-2018 (Påskelørdag)

I år er vores debut med Fårets Dag. En dag hvor der kan opleves lam og får og måske er der nogle der bliver inspireret til selv at blive fåreavlere.
Da vi jo ikke har prøvet det før, og ikke selv besøgt andre fårebesætninger tidligere år, er vi på Herrens mark. Hvor mange dukker op? Hvor meget aktivitet? Hvor mange skal vi selv invitere? Hvad kan vi forvente?
Vi forsøger os med, og håber, deltagelse af en der kan filte. Hun skal både vise egne produkter og filte sammen med de besøgende – selvfølgelig af vores uld. Vi håber at kunne vise uldgarn spundet af vores eget uld og måske strikkede ting. Vi satser på en lille smagsprøve af vores vædderkølle, der nu gerne skulle være røget. Vi har naturligvis vores får og i skrivende stund de 4 lam. Måske lidt snobrød og en kop kaffe.
Nu har vejret jo altid en betydning, både for de besøgende og selvfølgelig også for hvor meget vi kan stå med. Vi får se. Vi glæder os og vores børn og svigerbørn har lovet at komme og hjælpe til. Det kunne nu være sjovt hvis der kom mange forbi.

Nu er det sådan med naturen, at den er ustyrlig. I hvert fald hos os.

Vi regnede med, og forventede lam ultimo marts eller primo april. Det var ligesom det vi havde regnet os frem til. Men fårene ville noget andet. Allerede lørdag den 24-2 om morgenen var der lam.

Lars kunne da godt høre anderledes lyde fra stalden da han nærmede sig, men troede at det var en kat der havde forvildet sig derind. Men nej, nr. 89 havde fået to sunde lam – et gimmerlam og et vædderlam. Det var også nr. 89 der var et af de første til at lemme sidste år.

Alt var fint og begge lam er i gang med at die, sove, tisse og hvad små lam nu engang bruger deres tid på.
Nr. 82, som er vores mest tamme og kærlige får, ser også ud til, at det ikke kan vare længe inden der kommer lam. I dag, i morgen?
Vi har kun et får vi er i tvivl om er med lam. Vi bruger jo ikke scanning som de gør i de større fårehold, vi afventer og bliver bare glade for dem, der kommer.
En spændende tid vi går i møde – og nu ved vi jo så, at vi har lam at fremvise til Fårets Dag den 31-3.
Vores søn mente at det var et koldt tidspunkt at blive født på, med den kulde der loves i den kommende uge. Men lammene er jo skabt til det – at fryse (eller komme i fryseren). Spøg til side – de er skabt til at holde varmen, også ved mange frostgrader. Så alt skal nok gå.

I januar 2018 slagtede vi lammene Hans og Grethe, 3 andre lam der var for små til at blive slagtet i sidste omgang og Kong Henrik.

Han var blevet temmelig utidig og fik ram på Lars et par gange. Det var nu ikke årsagen til slagtning. Han skulle nu gerne have gjort sit job færdig, været på vores 6 resterende moderdyr og forhåbentligt er de alle med lam, gerne flere end et pr. får.

I efteråret har vi en aftale om at købe en ny vædder, gerne en mønstret, så vi kan få lækre skind. Og mønstret betyder altså ikke, at skindene er ternene.
Apropos skind, så har vi netop i dag afleveret 22 skind. De skal alle sendes til Sverige til garvning. Så omkring sommerferien – håber vi – har vi skind til salg. Det kommer der nærmere om.
Ellers er der fred og ro i besætningen. Kong Henrik var meget voldsom ved fårene den sidste tid. Når der blev fodret tog han tilløb, og stangede det forreste får i siden, så flyttede hele rækken sig, og han kunne komme til. Nu er der plads og foder til alle. Lars arbejder i at få lavet lammeskjul til de kommende lam, og i år et lammeskjul der er så stort, at alle lam kan få det de kan æde.
Lammene skulle gerne komme sidst i marts, først i april.
Og her har vi så den lille udfordring, at vi har sagt ja til at holde åbent hus på Fårets Dag lørdag den 31-3. Der skulle jo gerne være bare et enkelt lille lam at kigge på. Derudover arbejder vi i filtning, garn, røget lammekølle osv. Håber det bliver en hyggelig dag.
Nu er alt ikke lutter idyl, igen i år har vi rotteproblemer i stalden. De graver sig op igennem gulvet og Lars smider hurtigtørrende beton med glasskår i, så snart der er bare er det mindste hul. Hvem vinder kampen?

Som i filmen En Juleromance tror vi naturligvis på, at dyrene taler kl. 12 julenat.

I år tror jeg vi vil opleve det ved selvsyn. Vi må lave en lille udflugt når julemaden er kommet indenbords og gaverne pakket op.

Spøg til side.

Der er ro på i stalden, det eneste der støjer er rotterne. Åbenbart et tilbagevendende efterårs- og vinterproblem hos os. I år er der heldigvis få i forhold til sidste år. Men de er snu, de bæster, de lokker de store unger frem og det er udelukkende dem der er fanget i fælderne. De gamle og fødedygtige undslipper.

Der er uro blandt fårene, eller rettere vædderne. Vi har stadig to vædderlam gående, de skal slagtes til
januar.

Den ene stanger til porten, så den har været både vind og skæv – lømler. Og Kong Henrik har så meget ejerskab over fårene, og ser åbenbart Lars som en trussel, så af og til stanger han Lars bagi, hvis ikke han er opmærksom hele tiden. Og det er han ikke! Og det er så ærgerlig for Henrik. For nu skal han enten sælges eller slagtes. Vi får se.

Vi forsøger med et salg, han er en fin vædder. Der er bare ikke mange fåreejere der vil fodre på en vædder i 10 måneder før han igen kan gøre sig nyttig. En vædders lod!

Det næste der skal ske er, at tre gimmerlam, to vædderlam og måske Kong Henrik skal slagtes og så skal vi have sendt alle vores skind til Sverige, hvor de garves.

Mere om det senere.