Blog

Her bruger vi tid og energi på at planlægge årets gang for får og lam.

Vi opdeler engen i mindre stykker og kigger på kalender, skriver ned og arrangerer. Fordi vi gerne vil undgå at vores dyr får indvoldsorme, men hvad sker der så? Jo, så sætter tørken ind og alle vores planer falder til jorden!

Det nytter jo ikke at flytte en flok får til en mark der er helt sveden og gul/brun. De skal faktisk have græs der er grønt. Vi har derfor måttet lade naturen bestemme. Og vi er, modsat så mange andre, så heldige, at vi jo har 1,7 HA engjord. Vi har ikke skullet investere i wrap eller hø udefra, men har klaret os.

Dog fodrer vi med tilskudsfoder, som vi også gør om vinteren. En lille portion korn til moderdyrene og lammekræs til lammene.

Det ser ud til vi klarer det, for den ene del af engen blev brakpudset og nyt grønt græs pibler frem.

Men om resultatet bliver, at dyrene får orme, må tiden vise. Det kan heldigvis behandles, og er dyrene døde af sult eller stærkt underernærede er det svært at gøre noget ved.

Fårets Dag 31-3-2018 (Påskelørdag)

I år er vores debut med Fårets Dag. En dag hvor der kan opleves lam og får og måske er der nogle der bliver inspireret til selv at blive fåreavlere.
Da vi jo ikke har prøvet det før, og ikke selv besøgt andre fårebesætninger tidligere år, er vi på Herrens mark. Hvor mange dukker op? Hvor meget aktivitet? Hvor mange skal vi selv invitere? Hvad kan vi forvente?
Vi forsøger os med, og håber, deltagelse af en der kan filte. Hun skal både vise egne produkter og filte sammen med de besøgende – selvfølgelig af vores uld. Vi håber at kunne vise uldgarn spundet af vores eget uld og måske strikkede ting. Vi satser på en lille smagsprøve af vores vædderkølle, der nu gerne skulle være røget. Vi har naturligvis vores får og i skrivende stund de 4 lam. Måske lidt snobrød og en kop kaffe.
Nu har vejret jo altid en betydning, både for de besøgende og selvfølgelig også for hvor meget vi kan stå med. Vi får se. Vi glæder os og vores børn og svigerbørn har lovet at komme og hjælpe til. Det kunne nu være sjovt hvis der kom mange forbi.

Nu er det sådan med naturen, at den er ustyrlig. I hvert fald hos os.

Vi regnede med, og forventede lam ultimo marts eller primo april. Det var ligesom det vi havde regnet os frem til. Men fårene ville noget andet. Allerede lørdag den 24-2 om morgenen var der lam.

Lars kunne da godt høre anderledes lyde fra stalden da han nærmede sig, men troede at det var en kat der havde forvildet sig derind. Men nej, nr. 89 havde fået to sunde lam – et gimmerlam og et vædderlam. Det var også nr. 89 der var et af de første til at lemme sidste år.

Alt var fint og begge lam er i gang med at die, sove, tisse og hvad små lam nu engang bruger deres tid på.
Nr. 82, som er vores mest tamme og kærlige får, ser også ud til, at det ikke kan vare længe inden der kommer lam. I dag, i morgen?
Vi har kun et får vi er i tvivl om er med lam. Vi bruger jo ikke scanning som de gør i de større fårehold, vi afventer og bliver bare glade for dem, der kommer.
En spændende tid vi går i møde – og nu ved vi jo så, at vi har lam at fremvise til Fårets Dag den 31-3.
Vores søn mente at det var et koldt tidspunkt at blive født på, med den kulde der loves i den kommende uge. Men lammene er jo skabt til det – at fryse (eller komme i fryseren). Spøg til side – de er skabt til at holde varmen, også ved mange frostgrader. Så alt skal nok gå.

I januar 2018 slagtede vi lammene Hans og Grethe, 3 andre lam der var for små til at blive slagtet i sidste omgang og Kong Henrik.

Han var blevet temmelig utidig og fik ram på Lars et par gange. Det var nu ikke årsagen til slagtning. Han skulle nu gerne have gjort sit job færdig, været på vores 6 resterende moderdyr og forhåbentligt er de alle med lam, gerne flere end et pr. får.

I efteråret har vi en aftale om at købe en ny vædder, gerne en mønstret, så vi kan få lækre skind. Og mønstret betyder altså ikke, at skindene er ternene.
Apropos skind, så har vi netop i dag afleveret 22 skind. De skal alle sendes til Sverige til garvning. Så omkring sommerferien – håber vi – har vi skind til salg. Det kommer der nærmere om.
Ellers er der fred og ro i besætningen. Kong Henrik var meget voldsom ved fårene den sidste tid. Når der blev fodret tog han tilløb, og stangede det forreste får i siden, så flyttede hele rækken sig, og han kunne komme til. Nu er der plads og foder til alle. Lars arbejder i at få lavet lammeskjul til de kommende lam, og i år et lammeskjul der er så stort, at alle lam kan få det de kan æde.
Lammene skulle gerne komme sidst i marts, først i april.
Og her har vi så den lille udfordring, at vi har sagt ja til at holde åbent hus på Fårets Dag lørdag den 31-3. Der skulle jo gerne være bare et enkelt lille lam at kigge på. Derudover arbejder vi i filtning, garn, røget lammekølle osv. Håber det bliver en hyggelig dag.
Nu er alt ikke lutter idyl, igen i år har vi rotteproblemer i stalden. De graver sig op igennem gulvet og Lars smider hurtigtørrende beton med glasskår i, så snart der er bare er det mindste hul. Hvem vinder kampen?

Som i filmen En Juleromance tror vi naturligvis på, at dyrene taler kl. 12 julenat.

I år tror jeg vi vil opleve det ved selvsyn. Vi må lave en lille udflugt når julemaden er kommet indenbords og gaverne pakket op.

Spøg til side.

Der er ro på i stalden, det eneste der støjer er rotterne. Åbenbart et tilbagevendende efterårs- og vinterproblem hos os. I år er der heldigvis få i forhold til sidste år. Men de er snu, de bæster, de lokker de store unger frem og det er udelukkende dem der er fanget i fælderne. De gamle og fødedygtige undslipper.

Der er uro blandt fårene, eller rettere vædderne. Vi har stadig to vædderlam gående, de skal slagtes til
januar.

Den ene stanger til porten, så den har været både vind og skæv – lømler. Og Kong Henrik har så meget ejerskab over fårene, og ser åbenbart Lars som en trussel, så af og til stanger han Lars bagi, hvis ikke han er opmærksom hele tiden. Og det er han ikke! Og det er så ærgerlig for Henrik. For nu skal han enten sælges eller slagtes. Vi får se.

Vi forsøger med et salg, han er en fin vædder. Der er bare ikke mange fåreejere der vil fodre på en vædder i 10 måneder før han igen kan gøre sig nyttig. En vædders lod!

Det næste der skal ske er, at tre gimmerlam, to vædderlam og måske Kong Henrik skal slagtes og så skal vi have sendt alle vores skind til Sverige, hvor de garves.

Mere om det senere.

Efter efterårets slagtning er det nu tid at starte på at gøre klart til næste sæson. Henrik (vædderen) har været i en boks for sig selv, dog sammen med to små vædderlam, og i sidste weekend fik han lov at komme ind til damerne igen. Læs videre “Ny sæson begynder.”

I uge 39 blev 16 dyr slagtet. 12 lam og 4 får.

Det er da specielt, først at fodre på dyrene, for derefter blot at slagte dem. Men sådan er det nu engang. Ingen pladder-romantik her. Desværre blev det som vi frygtede og som vi kunne se på størrelserne af lammene – de vejede ikke så meget.

Et par lam lå på en slagtevægt over 20 kg, de øvrige under. Det er resultatet af, at lammeskjulet var bygget for småt og gav de svageste/yngste så meget kam til håret(ulden), at de tabte og derfor ikke tog så meget på, som tiltænkt. Dette løses til næste år. Fåreavleren er gået i tænke- og planlægningsboks. At vi også slagtede 4 får handler om, at vi går ned på en grundbesætning på 6 moderdyr og 1 vædder.

Vores stald og marker klarer ikke flere. Ormepresset bliver for stort når dyrene spiser græsset for hurtigt. De skulle gerne kunne gå 3 uger på et areal og derefter rykkes til et nyt. Der var 28 dyr for mange, efter blot en uge havde de ædt græsset. Med 6 moderdyr får vi jo tilsvarende færre lam, og det hele skulle derfor gerne resultere i større lam.

Efter afhentning af dyr søndag formiddag og slagtning mandag, blev det afhentningstid torsdag. Mellem kl. 16 og 17 myldrede det ind med dem der havde bestilt lam. Eftersom det er første gang vi har prøvet dette, var der visse tilpasninger, både i pris og hvem der skulle have hvilket lam. Alt i alt gik det fint og alle lam drog bort. Nogle i hel figur, andre i mindre udskårne portioner.

Herefter startede vi med at partere de dyr vi selv skal spise og derefter putte det i poser til fryseren. Et par lam der skal til Sjælland måtte vi også putte i poser. Det blev en laaaang aften og vi gik durk på hovedet i seng efterfølgende.

Vi har fået et par tilbagemeldninger fra nogle af dem der har købt, og de har kun været positive. Så det kan godt være lammene er små, men de smager godt. Og det er jo det vigtigste.

Vi har 28 dyr nu. Det er ikke til at se forskel på, hvem der er moderdyr og hvem der er lam. Den eneste vi kan være sikker på i størrelse er vædderen Kong Henrik. Læs videre “Nu nærmer tiden sig”