Som i filmen En Juleromance tror vi naturligvis på, at dyrene taler kl. 12 julenat.
I år tror jeg vi vil opleve det ved selvsyn. Vi må lave en lille udflugt når julemaden er kommet indenbords og gaverne pakket op.
Spøg til side.
Der er ro på i stalden, det eneste der støjer er rotterne. Åbenbart et tilbagevendende efterårs- og vinterproblem hos os. I år er der heldigvis få i forhold til sidste år. Men de er snu, de bæster, de lokker de store unger frem og det er udelukkende dem der er fanget i fælderne. De gamle og fødedygtige undslipper.
Der er uro blandt fårene, eller rettere vædderne. Vi har stadig to vædderlam gående, de skal slagtes til
januar.
Den ene stanger til porten, så den har været både vind og skæv – lømler. Og Kong Henrik har så meget ejerskab over fårene, og ser åbenbart Lars som en trussel, så af og til stanger han Lars bagi, hvis ikke han er opmærksom hele tiden. Og det er han ikke! Og det er så ærgerlig for Henrik. For nu skal han enten sælges eller slagtes. Vi får se.
Vi forsøger med et salg, han er en fin vædder. Der er bare ikke mange fåreejere der vil fodre på en vædder i 10 måneder før han igen kan gøre sig nyttig. En vædders lod!
Det næste der skal ske er, at tre gimmerlam, to vædderlam og måske Kong Henrik skal slagtes og så skal vi have sendt alle vores skind til Sverige, hvor de garves.
Mere om det senere.