Juni 2023

Nu er det sommer, og vi har klaret juni måneds tørke.

Hvor mange klager over manglende græs har vi så meget, at der af og til må køer indover for at græsse helt ned.

Eller slagleklipperen må en tur over stykket, dyrene lige har besøgt.

Det skyldes naturligvis vores lejede engstykke, for skulle får og lam have gået på vores egne 2 små marker var de for længst sultet ihjel. Alt er tørt og gult.

Vi har et angreb af parasitter, og dyrene er behandlet.

Nu håber vi at alt forløber planmæssigt frem til slagt ultimo september.


Vi er ved at skifte tag på stalden og skifter i den forbindelse flere tagplader ud med
gennemsigtige plader. Derved skulle fårene gerne opleve en lysere stald, når de
kommer ind omkring november og frem til maj måned.


Det er ved at være det tidspunkt hvor der skal tages vigtige beslutninger. Vi skal fx
bestemme os for, om vi skal gå ned i antallet af moderdyr.

Det taler parasittrykket for, men er vi så helt nede på 5 moderdyr (hvor vi nu har 9) eller kan vi gå med 6-7?
Skal vi sælge vædderen og sætte egne lam ind så hans fine gener føres videre?
Hvem skal så sættes ind?

Først når lammene er omkring 100-110 dage kan vi se på deres skind/pels om der er noget godt at komme efter. Og det vi skal kigge efter, er pelsens farve, krølstørrelse, hårkvalitet og tæthed.


Samtidig skal vi kigge efter andre ting som kan være arvet/avlet fra moderdyret. Det
kan være deforme klove, risiko for bipatter, moderens evne til at læmme, give mælk
og passe sine lam.

Ja, der venter nogle vigtige beslutninger.


Vi har hentet skind, garvet i Sverige. Denne gang kun 9 stk. Men hold da op! Vi har
næsten fået avlet de brune naturfarver væk, som ikke er ønskelige hos gotlandske
pelsfår. Det går den rette vej.


I kan se skindene her og de er til salg:

Læmmesæsonen 2023 er overstået


Som forventet kom samtlige lam i marts måned. Derudover gik intet som forventet. Eller jo, med de første lam gik det fint. Men allerede 6. marts gik det galt. Vores pelsmønstrede får med nummeret 1928 fik 3 fine og store lam.

Læmningen gik så stærkt, at den ene kom normalt, men de to andre blev nærmest født samtidig. Om det så er fordi moderfåret er meget klogt og ved, at hun kun ville kunne passe de to ordentligt eller fordi hun er dum, og kun tror hun fik to lam er uvis. I hvert fald afviste hun den ene vædderlam lige efter det havde fået råmælk.

Da vi ikke lige havde overskud til et flaskelam kontaktede vi straks en anden fåreavler der elsker flaskelam. Hun har nu fået et flot, pelsmønstret avlsdyr som hun kan bruge fremadrettet. 1928 passer de to andre lam rigtig fint.


Får nummer 28 fik to lam hvor gimmerlammet var et lille skravl. Det tabte kampen om patten til sin noget større bror. Vi begyndte derfor at give supplerende flaske 3 gange om dagen – og nu 1 ½ måned efter læmning 2 gange om dagen. Det har resulteret i, at lammet følger efter Lars, der giver flasken, som en hund.

Lammet er med på terrassen og spurter rundt til stor morskab for gæster og børnebørn. Børnebørnene er også med til at give flaske, når muligt. En rigtig god oplevelse for børn, der ikke til hverdag omgås dyr.


Herefter kom der et par gode læmninger, dog kom to lam med bagbenene først. Det har vi aldrig oplevet før, men betegnes som en normal fødsel.


Vi havde bemærket, at der var uro i stalden, og havde lagt mærke til, at får nummer 29 lagde an til at læmme. Men derudover ingen tegn.

Nummer 29 var førerfåret og påvirkede resten af flokken. Derfor uroen. En sen aften da jeg kom hjem havde Lars besluttet, at nu gik den ikke længere. Jeg måtte holde dyret, mens han stak armen op for at mærke efter lam. Nemt trak han eet dødt dyr ud. Armen op igen og endnu et dødt lam. Denne gang kunne han dog kun trække lammet halvt ud.

Der var intet at gøre – hovedet gjorde det umuligt at få ud. Dyrlægen blev tilkaldt. Hun kunne heller ikke få det døde lam ud, og valgte at skære i det mens det hang ud. Heller ikke dette hjalp.

Nu var valget mellem akut kejsersnit eller aflivning af fåret. Vi valgt aflivning i stalden. Det var der flere grunde til: ikke mere ubehag og smerte til fåret, hun ville højst sandsynligt ikke passe det levende lam, der nok også var tilbage i hende, hun var et af vores ældste og skulle slagtes som en af de første, hun var ikke af fin afstamning, vi ville ikke turde at hun fik lam igen næste år.

Ja, fåreavl kan også være barsk og der skal træffes barske beslutninger. Det næste var så dyrlægeregningen. Så den aften/nat mistede vi et får (med pels), 3 lam (kød og skind), en regning på kr. 3000 til dyrlægen og efterfølgende 500 kr til afhentning af fåret (og lam).

Nogle gange skal man bare ikke regne på det!


Herefter blev der ro i stalden og de får læmmede uden problemer. Men pyha en læmmesæson.


Resultatet blev 16 nye lam til vores besætning. Fordelt på 7 vædderlam og 9 gimmerlam. Nu er vi så gået i gang med plusser og minusser i forhold til hvem der skal indgå i vores besætning og hvem der ryger til slagt.

Indtil videre har vi 7 pelsmønstrede gimmerlam i spil. Her kigger vi tilbage på moderfårets skavanker med klovproblemer, læmmeproblemer, moderinstinkt osv. Og naturligvis mest på skindkvaliteten.

Her kræves det dog at lammene er minimum 110 dage før vi kan få et billede af hvordan slutresultatet bliver. Så ingen beslutninger er taget. Udover, at vi går et dyr ned, så vi ”kun” har 8 moderdyr og en vædder. Hvis vi vælger at sætte egne lam ind, skal vi have en ny vædder.

Og det sker der ikke noget ved, han er lidt voldsom, ham vi har.


Vi skal til at interessere os for vitaminer og mineraler. Fårenes pels ser ynkelig ud i øjeblikket. De har læmmet, og giver mælk, og det belaster naturligvis men… De burde være kønnere. Det retter sig forhåbentlig når de omkring 1. maj kommer på græs.


I skrivende stund har vi 5 pelsmønstrede får, en pelsmønstret vædder og 3 får uden pelsmønstring. Af lammene er de 10 lam pelsmønstrede og de 6 ikke. Målet er en hel pelsmønstret besætning.


I år har vi også nået milepælen 100 lam. Dvs. at vi gennem de sidste 7 år har fået 103 lam. Det er da i sig selv en bedrift.

Forårets 2023

Nu venter vi bare! Lammene skulle gerne komme i løbet af marts måned.

Indtil da benytter vi ventetiden med at få dyrene klippet. Skær og kamme til klippemaskinen er netop blevet slebet, og skulle derfor gøre klipningen en del nemmere og
hurtigere.

Når selve klipningen går nemmere, kan tiden bruges til at få ordnet og
klippet klove OG, som noget nyt, vaccineret mod bløde nyrer og stivkrampe.

Bløde nyrer er noget der kan opstå hvis en jordbakterie finder vej til fåret mave – tarm –
system og derved danner et giftstof. Dette giftstof ødelægger de indre organer hos
får eller lam. Risikoen for at få bløde nyrer skulle være større hvis dyrene kommer
på ny gødede marker. Samtidig er de sikret mod stivkrampe. Det er oftest de største
og mest velnærede lam der dør af bløde nyrer, og det vil vi helst undgå. Derfor
vaccinerer vi.


Når de nu kommer på klippebordet for at blive klippet bliver det også tydeligere
hvem der er med lam, og hvem der muligvis ikke er. Om der er flere lam eller blot et.
Ja, indtil videre kan vi kun gætte. Resultatet får vi senere.


Vædderselen har ikke i år (sidste år) været så tydelig og klar som i 2022.

Flere er ”gået om”. Om de så er drægtige eller de snyder os venter vi svar på.


Vædderen er taget fra sine damer og står ved siden af. Det passer han ikke altid så
godt, så der stanges til brædder og låge. Desværre skal vi have ham lidt endnu, indtil
vi har set om der er afkom fra ham, der kan sættes til besætningen.


Vi har jo stadig dyr der ikke er pelsmønstrede – eller kun fra vædderens side – og
disse dyr er sværere at klippe, da de har underuld.

Det har de pelsmønstrede ikke.


Den første weekend i februar skal vi sende skind til garvning og vi skal nu have
undersøgt om nogle af dem der plejer at købe skind vil have økologisk garvede
skind.

Disse skind er ikke vaskbare, men eger sig rigtig godt til børn, børnebørn,
barnevogne og vugger.


Vi har netop bestilt flere wrapballer. Vores får er i år ekstra sultne, eller også er
foderværdien i den enkelte wrapballe bare mindre.

13 store wrapballer til 9 moderfår og en vædder – og forhåbentlig en hel masse dejlige lam.

Efterår 2022

Sidste år slagtede vi dyrene tidligere end vi normalt ville have gjort, og dette med stor succes. Og succeser er til for at blive gentaget! Sidst i september sendte vi 15 dyr til slagt.

Vi havde mistet et i løbet af
sommeren. Benet havde siddet fast i noget tråd og lammet var blevet halt, derfor måtte vi ty til slagtning.

Derudover var 2 vædderlam blevet solgt videre til levebrug. Så 15 slagtedyr.

Alt forløb planmæssigt. Vi have trommet familien sammen som hjælpere og ad 2 gange blev dyrene kørt til slagteriet.


Det er altid spændende om de holder størrelse og vægt, og det gjorde de.

En gennemsnitsvægt på 22,8 kg. Og et spænd fra 17 til 26 kg. Et meget fint resultat når vi tænker på både ormeangreb og en tør sommer.


Med sidste sæsons gode resultater prøver vi igen i år med væddersele. I øjeblikket mangler kun 3 får at blive gule på ryggen. Et tegn på, at de har været i brunst og vædderen har været på.

I kommende weekend skifter vi farven til rød, og så vil det vise sig, om vædderen må på dyrene endnu engang.

Med udgangspunkt i vores exel ark vil det give det første lam 1. marts 2023. Det glæder vi os til. Stalden er blevet renset og har fået ny port (endnu en port kommer senere) og kalket.

Der er kommet spåner i bunden og halm ovenpå. Nu er dyrene inde og deres primære foder er wrap. Vi var så heldige at have 3 bigballer wrap fra sidste år, og de er alle i fin stand.

Fårene elsker det fintsnittede wrap og alle er i godt huld.


Udover wrappen får de et tilskud af fåremineraler med biotin og selen og fårefuldfoder – bare lige lidt. I princippet kunne de nøjes med wrappen. Vores vædder er nu 2 år, men stadig omgængelig. Naturligvis passer han på damerne og kan give et lille puf, men han stanger ikke konstant på og efter os, når vi vil snakke med ham. Så en god beslutning at give ham et år mere.

Så må vi se om han laver nogle fine gimmerlam til næste år som vi kan sætte i besætningen. Så ryger vædderen. Nu er der ro på flokken og vi har god kontakt til dyrene.

Det er altid nemmere når de er på stald. Alle er klippet og klove blevet beskåret. Det
eneste bøvl med at de er inde er, at de skal fodres både morgen og aften. Ligesom vi har brug for pasning når vi skal være væk hjemmefra i kort tid. Men sådan er det.


Alle vores skind er blevet solgt. Den afklippede uld forærer vi væk, udover en mindre del, som vi vil forsøge at lave filt hjemmesko af.

Vi har solgt det meste lammekød, men har stadig i fryseren. Nu er det bare med at komme i gang med at spise lam, lave pølser, rullepølse og en masse lammeleverpostej. Endnu et vinterprojekt.

Skind tilbage i 2022

Vi har lidt skind tilbage i 2022. Kontakt os hvis du er interesseret i at komme og se, mærke og opleve dem.

Skind nr. 2 er økologisk og især velegnet til fx. barnevogn.

Vi lærer hele tiden nyt

For jer der har nærlæst indlægget om, at vi har brugt væddersele – I er blevet misinformeret.

Får går ikke drægtige 152 dage. Ihvertfald ikke vores.

Vores yngste søn har lavet et excel-ark, hvori vi kan taste ilæmningsdato (husk vi brugte væddersele 😊) og læmningsdato.

Og hold da op hvor vi kunne regne med datoen.

Selv gimmerne passede. Så vi vil igen i år bruge væddersele med kridt. Men det viste sig, at vores får går drægtige 143 dage!

Det betød så, at mens vi var på påskeferie kom de sidste 5 lam.

Det endte med 19 lam ud af 9 får – heraf 2 gimmere. Et meget flot og acceptabel antal. Vædderen får endnu en sæson, med det flotte resultat. At vi så måtte aflive det største og flotteste lam pga. bløde nyrer – antager vi – var ærgerligt.

Men i skrivende stund, og max 2 måneder før slagtetid, har vi 18 flotte levedygtige lam, der tager fint på.

Ellers er forårssæsonen forløbet uden de store vanskeligheder. Vi har styr på det! Troede vi!

For gennem Fynske Fåreavlere deltog vi I et orme- og parasitkursus.

Dyrlæge Inga Stamphøj fra Lolland underviste os i, hvordan vi nemt kunne spotte eventuelle indvoldsorme hos vores dyr. Og da vi mindst ventede det opdagede vi på dette kursus, at der var for mange æg i vores gødningsprøver.

Vi så ingen diarre eller andet der skulle få lamperne til at lyse, men der var for mange æg. Derfor havde dyrene blodorm, hæmonghus, dog endnu ikke i så højt niveau at dyrene var meget syge og døden nær. For det er jo hvad der sker. Dyrene kan dø af hæmonghus. En orm der lever i løben og drikker de røde blodlegemer.

Heldigvis deltog vi i kurset, opdagede problemet, behandlede dyrene, og næste gødningsprøve var fin. Pyh ha, det kunne have udviklet sig til et mareridt.

Nu er kunsten så at holde øje, tjekke gødningsprøver, og handle i god tid. Efter sommerferien er der igen 2 kurser med Inga Stamphøj, så kan vi følge dyrene indtil slagtetid.

Det kan hurtigt gå godt eller galt, når man har med dyr at gøre.

Som vi plejer når dyrene er på græs skal stalden optimeres. Denne gang med 2 porte, og forhåbentligt lidt mere glas/lys, så vi ikke får vinterdepressive får. Selv om vi har tændt lyset vinteren igennem.

I år har vi haft udbrydere. Ikke fordi fodermesteren har glemt at lukke til dyrene, men fordi de kunne gå udenom en pæl og finde grønnere græs hos naboen.

Dette show fik vi hurtigt stoppet med en ekstra pæl og buskrydning under den nederste tråd, så der virkelig kom tryk på strømmen.

Vi har netop hentet skind der er kommet retur fra garvning i Sverige. De kan ses her og kan købes ved at kontakte os. De er fine og en god blanding af korte og langhårede.

Flere fåreejere klager over tørt græs hvor de er nødt til at fodre ved siden af. Det gør vi ikke. Vi har masser af dejligt grønt til dyrene. Det skyldes naturligvis at de blandt andet går på et eng-område.

God sommer til jer alle.

Lamme- og fåreskind

At lave et smukt skind ud af vores får er en kompliceret sag. Det handler om genetik og avl.

Men det er faktisk fodringen der er mest afgørende. Selv de smukkeste og bedste dyr laver en dårlig pels, hvis fodermesteren ikke gør sit job godt nok, eller sygdom indtræder i besætningen. Mere om det, når vi bliver klogere 😊

Vi var i efteråret på et skindkursus med folkene fra Tranås i Sverige omhandlende saltning af skind. Dem der står for bearbejdning af vores skind. Det kræver nemlig både viden og dygtighed at salte skindene så der ikke opstår saltskader.

Indtil videre har vi været både dygtige og vidende 😊.

Dette indlæg kommer til at handle om Tranås Skinnberedning. Tranås ligger 400 km. fra Odense, mellem Jönköbing og Linköbing. De har over 100 års erfaring i at behandle skind.

De er det største skindgarveri i Sverige og garver ca. 65.000 fåre- og lammeskind om året samt ca. 350 koskind. Der er 32 ansatte. 

Det der er afgørende for at vi får garvet skind i Sverige er, at de overholder strenge miljøkrav.

De garver helt fossilfrit, og benytter udelukkende grøn el. De har genindvindingssystemer i deres tørrerum og fjernvarme.

De har eget renseværk som renser alt det vand de bruger i produktionen og sorterer alt deres affald. De afleverer miljørapport hvert år og hvert 3. år gennemgås hele produktionen/virksomheden.

Og både Landbrugsstyrelsen, Arbejdsmiljøtilsynet og Tranås Kommune laver kontinuerlige kontroller.

Så slutresultatet er, at Tranås Skinnberedning laver mindst mulig miljøbelastning og de fastlagte miljøvilkår overholdes på bedste vis. 

Alt dette gør, at vi, trods den lange (men fælles med mange danske fåreavlere) transport, kan stå inde for garvning af vores skind. På siden kan du se selve miljøcertifikatet der kan medfølge, når du køber skind hos os.

Vi har stadig enkelte langhårede skind til salg. Hvis du i stedet er interesseret i et korthåret, har vi en ny stak ultimo juni. Vi sender nemlig flere skind afsted, her i starten af februar.

Nytårshilsen til alle der interesserer sig for bloggen

I år har vi brugt væddersele. En sele med kridt, så vi kan se om vædderen har været på fåret. Og vi har tydeligt kunne aflæse om alle får blev først røde, og efter 3 uger, gule.

Det handler om brunstperiode, hvis de er slæmmet, får han ikke lov. Og det ser ud til, at vi skal have lam fra 2. april til 26. april. Får er nemlig drægtige i 152 dage. Hvor mange lam det enkelte dyr har i maven er så det spændende.

Og om læmningen kan foregå uden komplikationer. Et enkelt dyr har snydt os. Det vil sige, at det ikke har fået kridt på ryggen. Men om det skyldes at jobbet blev klaret inden vi fik selen på ham, er uvis. Eller fåret slet ikke er med lam?

De er alle i godt huld og skal jeg gætte, er der lam i alle – og flere forhåbentligt med to.

Nu er det bare at sørge for den rette fordring, så lammene udvikler sig og fåret er klar til god mælkeproduktion. Og vente!

For lammesæsonen er det sjoveste ved at have får.

Vædderen er, efter forhåbentligt veludført arbejde, røget i en boks for sig selv. Han kan fortsat kigge til damerne og snuse, men ikke stange og skubbe rundt med dem. Samtidig skal han jo ikke have samme næringsrige foder som damerne. Han kan tværtimod få nyreproblemer ved for god fordring.

Han må nøjes med saltsten, wrap og lidt vitamintilskud. Han var begyndt at stange vel rigeligt til fodermesteren, og det skal man ikke!

Vi har stadigvæk et par langhårede skind, hvis nogen er interesserede.

De bedste nytårshilsner herfra.

Tidlig slagtetid

Belært fra sidste år valgte vi at slagte tidligt i år. Sidste år tænkte vi at lammene lige fik en måned ekstra, for at få den rette størrelse, men det gav bagslag.

Faktisk tabte de sig.

Nok pga. hormoner ol. Så i år vejede vi dyrene til 40-45 kg og bestilte slagtetid til 20. september. Sidste år var vi i hvert fald en måned længere fremme. 

Vi har investeret i egen fåretrailer, og Lars har fået transportbevis, og skulle for første gang selv køre dyrene på slagteriet. Søndag aften, sent, så de ikke skulle stå et fremmed sted for længe.

De blev fragtet ad 2 gange, og det gik gnidningsløst – men de var også 4 om opgaven. Vi var bange for at dyrene ville løbe ud i siderne, og det kunne vi jo ikke risikere. Men før anden omgang kunne komme ind til de andre får måtte Lars lige flytte på en kvie som var afleveret i ”ankomstrummet” på slagteriet.

En kvie med kolossale lange horn! Godt han tidligere har arbejdet med køer.

At slagte tidligt viste sig at være den helt rette beslutning, for aldrig har vi haft så store slagtedyr.

En hovedregel er, at hvis en gotlænder har en slagtevægt på mellem 18 og 22 kg har bonden gjort det godt. Vores største vædderlam vejede 37 kg slagtet og gennemsnittet lå på omkring 24 kg. Så det var spændende at komme på slagteriet og få dyrene parteret og se, om der kunne komme nye udskæringer ud af de større dyr.

Ligeledes var vi også interesseret i, om de ekstra kilo var fedt, eller lækkert lammekød. Og lækkert kød var det. Udover kølle, bov og så videre fik flere halsstykket skåret til osso buco agtige stykker ligesom der var mørbrad af en vis størrelse og dejlige cuvettestege.

Når først slagteren går i gang går det stærkt. Både med at sige hvad der skal udskæres, men også med at pakke i poser. 13 dyr skulle klares. Og så er der jo glæde når alt går godt.

Men det skal også nævnes, at det både var trist og sørgeligt. De 2 ældste får, vores første, 89 og i særdeles den tamme 82 var blandt de dyr der skulle slagtes.

Det var ikke sjovt.

Men så er det godt at vide, at de har haft et langt og godt liv. Fårene er skåret i tern og skal bruges til spegepølse.

Fremover skal vi kun have 9 moderdyr og en vædder. Det er noget med status og papirarbejde at gøre. Så 9 dyr er det vi går med – og langt det letteste.

I skrivende stund venter vi på en udmelding fra Kirsten og Leif i Aarup. Der har vi nemlig købt vores næste vædder. Et flot vædderlam fra i år, men et roligt gemyt og en pæn størrelse og et fint index-tal i både pels og hel dyr.

Vi vil gerne snart have ham hjem så damerne lige kan se ham an, inden han får bedækker dem og en ny sæson lam er på vej.

I november har vi endnu et par dyr der skal slagtes. Et par små flaskelam som vi håber har opnået en størrelse, der er værd at betale slagteprisen for.

Vi har, som afløsning for de gamle får 89 og 82, valgt at sætte et par af vores egne pelsmønstrede lam til besætningen. På den måde skulle vi gerne gøre vores skind renere i farven og flottere.

Vi deltager snart i et skindkursus hvor vi lærer om, hvordan vi undgår saltningsskader inden skindene sendes til garvning. 

Heldigvis har vi ikke haft skader tidligere, men når vi nu slagter tidligere, er vejret jo ikke så koldt som om en måned og det kan give udfordringer.

Sommer 2021

Ja, nu er det ved at være nogle måneder siden lammene kom til verden. Vi har i familien altid et væddemål om, hvor mange der læmmes. Denne gang skød jeg helt forbi. Jeg satsede på 20, for der var ingen gimmere i år. Kun erfarne får der havde læmmet før. Men …. Med dyr kan man aldrig regne sig sikker. Der blev født 17 lam, men det gamle får 82, der fik 3 velskabte lam havde et kæmpeyver MEN INTET MÆLK KOM UD! Stenyver måske, vi ved det ikke. Alle 3 lam blev aflivet, for med 2xfuldtidsjob er 3 flaskelam surrealistisk. Moderfåret overlevede, men sættes ud til efteråret. Ikke flere lam til hende.

Så var vi nede på 14 lam. Ikke helt som vi havde regnet med. Dog havde vi i år 2 får der fik trillinger. Det mindste lam måtte suppleres med flaske, men fik også hos moderen. Til gengæld var der et vædderlam der vejede 7,2 kg ved fødslen. Det bliver spændende om han får en slagtevægt der er tilsvarende. Normalt burde han veje 3-3,5 kg. Eller måske sælges han til levebrug hvis der er interesserede.

Udover de 14 lam fik vi også barnebarnet Ida. Naturligvis langt vigtigere end samtlige lam til sammen. 😊

I år er der masser af græs. Det våde forår og varmen får græsset til at gro vildt. Vi kunne godt have dobbelt så mange får, så meget græs har vi, men som alt andet, kan det hurtigt ændre sig. En hedebølge hvor alt græsset bliver svedet af eller en masse vand som hindrer dyrene i at komme til græsset, så vi ”nøjes” med vores lille flok på 10 moderdyr.

Vi har været heldige hvad sygdom angår. Ingen syge dyr. Men igen, der kan hurtigt dukke noget om. Foldene er i år inddelt i faste områder med led, så dyrene kun skal flyttes fra mark til mark. Arbejdet forenkles. Så er det kun lammeskjul, vandtrug og lævogn der skal flyttes med. En enkelt gang mente fårene dog, at foldskiftet skulle gå lidt hurtigere. De gik på ydersiden ad en stolpe ud mod åen og kom derved ind i næste fold. Heldigt at ingen faldt i, får kan nemlig ikke svømme.

Vi venter på at skindene fra sidste år kommer retur fra garvning i Sverige. Denne gang har vi langhårede skind. Bare de er flotte.