Blog

Sidste indlæg på denne side var skrevet via AI og ja, på den måde kan der hurtigt lægges diverse på siden men hos os er vi gammeldags og vil gerne føre pennen selv.

8. marts fik vi de første 2 lam og frem til 8. april kom yderligere 11 lam. 13 i alt så en del bedre end sidste år hvor vi endte med 3 stk. 13 lam på 6 moderdyr er helt ok.

7 gimmerlam og 6 vædderlam. Et af fårene fik mælkefeber. Hun stod bare op, dag og en enkelt nat. Dyrlægen blev tilkaldt og lidt smertestillende og antibiotika fik hurtigt bugt med sygdommen.

Dog kom der ikke mælk og vi måtte supplere med flaske. Et andet får fik 3 lam og trods brug af adoptionsgrinde fik vi aldrig fåret til at tage sig af alle 3 lam.

Hun passer de to, Lars passer det ene. Så endnu et flaskelam. I starten hver 3. time nu to gange i døgnet.

For nogle uger siden var der så et lam der skrantede og dyrlægen kom igen. Antibiotika mod en mulig blue tongue?

Moderdyrene er jo vaccineret og derigennem lammet. Lammet rettede sig hurtigt og er igen i fuld vigør.

Så alt med lam er overstået, de spiser wrap, fuldfoder, mælk fra deres mor/flaske og endelig er de kommet på frisk græs.

Aldrig har vi haft dyrene inde så længe. De plejer at komme ud 1. maj, men i år blev det først midt i maj, og kun fordi vi kunne få dem på en fold hvorpå der aldrig har været får.

Det viste sig nemlig at moderdyrene havde parasitter trods de var parasitfrie da de kom på stald. 

Når de er med lam og efterfølgende giver mælk falder deres immunforsvar og indvoldsparasitterne kan udfolde sig i fuldt flor.

Så der var en årsag til at de så lidt miserable ud i pelsen og huld. 

Lars er ikke god til at have syge dyr og føler at han mislykkes som fåreavler. Han var klar til at lægge besætningen ned og droppe fåreavl de næste år eller måske for bestandigt.

Men skulle vi så fortsat bo på landet eller var tiden inde til at flytte til byen igen?

Ja, store spørgsmål dukkede op og skulle besvares.

Heldigvis kender vi dyrlæge Inga Stamphøj der nok er den dyrlæge i Danmark der ved mest om får, og parasitter. Hun fik talt ham til ro, dyrene blev behandlet med ormemedicin og efterfølgende kom på ”rent” græs.

Her skal de gå så længe som muligt og kan vi undgå at de kommer på vores eget græs indtil Sankt Hans er vi godt på vej.

Her har vi igen hentet hjælp fra AI for der er ikke mange der i DK ved hvor længe hæmongus (parasitten) kan overleve på marken. Det afhænger af varme/kulde/fugt/udtørring mm. Du kan ikke bare teste for det.

Vi har udlånt/byttet græsningsarealer med køer og da vores dyr skulle flyttes lidt væk hjemmefra uden at betræde vores græs skulle de køres.

Et enkelt lam slap dog løs og susede ind til de 4 køer/kvier vi har gående.

Lammet fik virkelig sat rav i køerne og på et tidspunkt løb alle 5 rundt i ring. Og ja, det så sjovt ud men vi ved, at hvis køerne virkelig begynder at løbe kan selv et 4 tråds hegn med 9000 V ikke holde dem ude, Så med flere hjælpere, heriblandt 2 børnebørn og en gravid svigerdatter kunne det også ende med at blive farligt.

Heldigvis blev lammet fanget og kom med de øvrige på græs.

Her har de kun 3 løsere tråde og kan nemt få hegnet til at falde ned så det er ikke så trygt som når vi har dem på eget jordstykke.

I morgen skal de flyttes videre og det bliver spændende hvordan det lykkes.

Vi er begyndt at planlægge næste sæson og planen er ikke at sætte vædder til, altså ingen lam næste år ☹. Denne beslutning kan dog heldigvis stadig ændres.

Vi er ligeledes i overvejelser over hvilke dyr der skal ud af besætningen og hvilke lam vi vil avle videre på. Nogle dyr er selvskrevne til at forlade besætningen, fx 1727 der kun giver mælk fra en pat og 57, hvis veer gik i stå og lammet måtte hjælpes ud.

Ja, der er ikke plads til dem der ikke har gode moderegenskaber.

Som noget nyt er vi, udover at veje lammene lige efter fødslen, begyndt at veje når de er to måneder. Her måler vi indtil videre en vægt på mellem 18,2 kg til 25,7.

Der er stor forskel på vædderlam og gimmerlam. Men en gennemsnitsvægt på omkring 21 kg er fint.

De skal ende med at veje 45-50 kg inden slagt, og dette giver ca. 25 kg. slagtet dyr. 

Foråret nærmer sig, og det betyder én ting – lammene begynder at komme til verden! 🌿🐑 I denne uge har vi budt de første små uldtotter for 2025 velkommen, og de trives allerede godt hos moderfåret.

Det er altid en helt særlig tid, når de første lam ser dagens lys. De tumler rundt, lærer verden at kende og spreder glæde med deres små hop og nysgerrige blikke.

Vi glæder os til at dele flere opdateringer med jer i den kommende tid – og selvfølgelig masser af nuttede billeder! 📸

Der har været ro på denne side i lang tid. Og det har der faktisk også i stalden og blandt dyrene. For roligt!

Sidste efterår skulle der tages en masse beslutninger om antal af dyr, hvilke lam skal med i besætningen osv. Vi valgte at 2 gimmere skulle med videre OG at beholde vores fine vædder. Det er vist det man kalder linieavl. Det er ikke sket før, og det kommer næppe til at ske igen. Vi er helt bevidste om, at lammene fra disse gimmere jo skal slagtes, da faderen også er far til moderen (det drejer sig så kun om 1).

Der var nogle der manglede en vædder, og da vores dyr plejer at være ilæmmet så tidligt at de læmmer i marts – og aldrig senere – satsede vi, og solgte den fine vædder videre.

Samtidig lod vi dyrene gå på græs en måned længere end de plejer. Vi forsøgte os med væddersele, som vi tidligere har haft stor succes med. Men intet lykkedes. I hvert fald er det kun lykkes at få 3 sølle levedygtige lam ud af de 6 moderdyr vi har beholdt. 3 stk!

Om det skyldes at vædderen ikke havde energi til at indfange de dejlige damer da de var i brunst (marken er større end stalden – men damerne plejer jo at gøre sig til og blive stående), om de bare har været senere i brunst end de plejer, om vædderen ikke kunne mere eller hvad der end er sket???? Resultat 3 lam ☹.

Derudover har slagteriet formået at ødelægge vores avlsarbejde ved at undlade at give os øremærker med hjem på sidste års slagtedyr.

Kun få havde øremærker. På den måde kan vi ikke følge med i, hvilke skind der kommer fra hvilke dyr. Og i dette tilfælde, hvor vi skal vælge nye avlsdyr, er det virkelig ikke smart. Det er slagteriet nu klar over!

Til gengæld har vi fået syet en hue og en sofapude af vores skind. Begge er meget fine og vi er tilfredse med resultatet.

Med kun 6 voksne dyr i stalden og 3 lam, er der meget roligt – ja nærmest kedelig. Men til gengæld er det meget billigere i foder og hygiejnen i stalden er langt bedre, med langt mindre indsats. Vi håber, og bilder os selv ind, at det er godt for dyrene ”at gå over” og at parasittrykket på marken mindskes. Det ser vi først i løbet af sommeren.

Måske er det meget godt med færre dyr, nu der er faldet så meget regn. Vores engstykke er i al fald stadig mudret og blød – og ikke tilgængelig for dyr på et ret stort område.
Til efteråret skal vi have fat i en ny vædder. Et vædderlam med fin pels, så vi har fuldt pelsmønstrede dyr i vores besætning.

De pelsmønstrede er flotte, blanke og langt lettere at klippe. En opgave der sker 2 gange om året.

Fodermesteren har også proklameret at stalden igen igen igen skal bygges om. Hvornår mon han er tilfreds? Denne gang skal det ske, så det er muligt for weekend- og feriepassere at fodre uden overhovedet at komme ind til dyrene.

Ren sikkerhed, selv om vores dyr er fredelige.

Vi har også indkøbt en digital vægt hvortil der skal bygges en kasse. Dyrene skal så vejes langt flere gange om året, end vi nogensinde har gjort før. Dette for at følge med i trivsel (især i forbindelse med parasitter).

Noget andet vi kæmper med, er sky dyr. Kan en måned ekstra på græs gøre, at dyrene er sværere at komme i kontakt med? Aner det ikke. Men da dyrene kom ind i efteråret, var de godt nok svære at komme til.

De virkede skræmte og så er det ikke sjovt at have dyr. Det er jo ikke meningen at de skal løbe skræmte væk når vi kommer i stalden. Det har lam og tiden i stalden ændret lidt på, men de virker stadig ikke helt trygge.

Om det er vintervarmen eller halmen der strøs med vides ikke, men dyrene har aldrig reageret så kraftigt på generede fluer/dyr som i denne sæson. Lige efter der er strøet har de stampet, rystet sig, været urolige og klart vist ubehag. Godt de snart skal ud på græs igen.

Da vi jo troede at der kom mange lam indkøbte vi en stor pose erstatningsmælk OG 1 ton lammefoder/fuldfoder. Så der er rigeligt til 3 lam.

Mælkeerstatningen er ikke engang åbnet og lammefoderet har de indtil videre kun nippet til. Heldigvis kan fårene da også nyde godt af det sidste. Men som du måske fornemmer, er det de 3 dyreste lam der nogen sinde har betrådt matriklen. Ligesom vi kommer til at skuffe nogle af dem, der plejer at købe slagtedyr.

Næste opgave, inden de flyttes på mark, er af opdele marken i endnu flere små stykker. Udelukkende for at mindske parasittrykket.

At tjekke for parasitter før de sendes ud, at veje dem og måske som det vigtigste, at få besøg af dyrlægen der skal tage blodprøver. Vi skal have fornyet vores M3 status, hvor blodprøverne viser, at vores dyr er anerkendt som Maedi-visna/CAE fri.

Både Maedi-visna og CAE er dødelige sygdomme og forårsages af virus. Selvom et dyr virker frisk kan det godt være smittebærer. M3 status er vigtigt ved salg og køb af dyr, for at sikre sundhed.

Nu er det sommer, og vi har klaret juni måneds tørke.

Hvor mange klager over manglende græs har vi så meget, at der af og til må køer indover for at græsse helt ned.

Eller slagleklipperen må en tur over stykket, dyrene lige har besøgt.

Det skyldes naturligvis vores lejede engstykke, for skulle får og lam have gået på vores egne 2 små marker var de for længst sultet ihjel. Alt er tørt og gult.

Vi har et angreb af parasitter, og dyrene er behandlet.

Nu håber vi at alt forløber planmæssigt frem til slagt ultimo september.

Vi er ved at skifte tag på stalden og skifter i den forbindelse flere tagplader ud med
gennemsigtige plader. Derved skulle fårene gerne opleve en lysere stald, når de
kommer ind omkring november og frem til maj måned.

Det er ved at være det tidspunkt hvor der skal tages vigtige beslutninger. Vi skal fx
bestemme os for, om vi skal gå ned i antallet af moderdyr.

Det taler parasittrykket for, men er vi så helt nede på 5 moderdyr (hvor vi nu har 9) eller kan vi gå med 6-7?
Skal vi sælge vædderen og sætte egne lam ind så hans fine gener føres videre?
Hvem skal så sættes ind?

Først når lammene er omkring 100-110 dage kan vi se på deres skind/pels om der er noget godt at komme efter. Og det vi skal kigge efter, er pelsens farve, krølstørrelse, hårkvalitet og tæthed.

Samtidig skal vi kigge efter andre ting som kan være arvet/avlet fra moderdyret. Det
kan være deforme klove, risiko for bipatter, moderens evne til at læmme, give mælk
og passe sine lam.

Ja, der venter nogle vigtige beslutninger.

Vi har hentet skind, garvet i Sverige. Denne gang kun 9 stk. Men hold da op! Vi har
næsten fået avlet de brune naturfarver væk, som ikke er ønskelige hos gotlandske
pelsfår. Det går den rette vej.

I kan se skindene her og de er til salg:

Sidste år slagtede vi dyrene tidligere end vi normalt ville have gjort, og dette med stor succes. Og succeser er til for at blive gentaget! Sidst i september sendte vi 15 dyr til slagt.

Vi havde mistet et i løbet af
sommeren. Benet havde siddet fast i noget tråd og lammet var blevet halt, derfor måtte vi ty til slagtning.

Derudover var 2 vædderlam blevet solgt videre til levebrug. Så 15 slagtedyr.

Alt forløb planmæssigt. Vi have trommet familien sammen som hjælpere og ad 2 gange blev dyrene kørt til slagteriet.

Det er altid spændende om de holder størrelse og vægt, og det gjorde de.

En gennemsnitsvægt på 22,8 kg. Og et spænd fra 17 til 26 kg. Et meget fint resultat når vi tænker på både ormeangreb og en tør sommer.

Med sidste sæsons gode resultater prøver vi igen i år med væddersele. I øjeblikket mangler kun 3 får at blive gule på ryggen. Et tegn på, at de har været i brunst og vædderen har været på.

I kommende weekend skifter vi farven til rød, og så vil det vise sig, om vædderen må på dyrene endnu engang.

Med udgangspunkt i vores exel ark vil det give det første lam 1. marts 2023. Det glæder vi os til. Stalden er blevet renset og har fået ny port (endnu en port kommer senere) og kalket.

Der er kommet spåner i bunden og halm ovenpå. Nu er dyrene inde og deres primære foder er wrap. Vi var så heldige at have 3 bigballer wrap fra sidste år, og de er alle i fin stand.

Fårene elsker det fintsnittede wrap og alle er i godt huld.

Udover wrappen får de et tilskud af fåremineraler med biotin og selen og fårefuldfoder – bare lige lidt. I princippet kunne de nøjes med wrappen. Vores vædder er nu 2 år, men stadig omgængelig. Naturligvis passer han på damerne og kan give et lille puf, men han stanger ikke konstant på og efter os, når vi vil snakke med ham. Så en god beslutning at give ham et år mere.

Så må vi se om han laver nogle fine gimmerlam til næste år som vi kan sætte i besætningen. Så ryger vædderen. Nu er der ro på flokken og vi har god kontakt til dyrene.

Det er altid nemmere når de er på stald. Alle er klippet og klove blevet beskåret. Det
eneste bøvl med at de er inde er, at de skal fodres både morgen og aften. Ligesom vi har brug for pasning når vi skal være væk hjemmefra i kort tid. Men sådan er det.

Alle vores skind er blevet solgt. Den afklippede uld forærer vi væk, udover en mindre del, som vi vil forsøge at lave filt hjemmesko af.

Vi har solgt det meste lammekød, men har stadig i fryseren. Nu er det bare med at komme i gang med at spise lam, lave pølser, rullepølse og en masse lammeleverpostej. Endnu et vinterprojekt.

For jer der har nærlæst indlægget om, at vi har brugt væddersele – I er blevet misinformeret.

Får går ikke drægtige 152 dage. Ihvertfald ikke vores.

Vores yngste søn har lavet et excel-ark, hvori vi kan taste ilæmningsdato (husk vi brugte væddersele 😊) og læmningsdato.

Og hold da op hvor vi kunne regne med datoen.

Selv gimmerne passede. Så vi vil igen i år bruge væddersele med kridt. Men det viste sig, at vores får går drægtige 143 dage!

Det betød så, at mens vi var på påskeferie kom de sidste 5 lam.

Det endte med 19 lam ud af 9 får – heraf 2 gimmere. Et meget flot og acceptabel antal. Vædderen får endnu en sæson, med det flotte resultat. At vi så måtte aflive det største og flotteste lam pga. bløde nyrer – antager vi – var ærgerligt.

Men i skrivende stund, og max 2 måneder før slagtetid, har vi 18 flotte levedygtige lam, der tager fint på.

Ellers er forårssæsonen forløbet uden de store vanskeligheder. Vi har styr på det! Troede vi!

For gennem Fynske Fåreavlere deltog vi I et orme- og parasitkursus.

Dyrlæge Inga Stamphøj fra Lolland underviste os i, hvordan vi nemt kunne spotte eventuelle indvoldsorme hos vores dyr. Og da vi mindst ventede det opdagede vi på dette kursus, at der var for mange æg i vores gødningsprøver.

Vi så ingen diarre eller andet der skulle få lamperne til at lyse, men der var for mange æg. Derfor havde dyrene blodorm, hæmonghus, dog endnu ikke i så højt niveau at dyrene var meget syge og døden nær. For det er jo hvad der sker. Dyrene kan dø af hæmonghus. En orm der lever i løben og drikker de røde blodlegemer.

Heldigvis deltog vi i kurset, opdagede problemet, behandlede dyrene, og næste gødningsprøve var fin. Pyh ha, det kunne have udviklet sig til et mareridt.

Nu er kunsten så at holde øje, tjekke gødningsprøver, og handle i god tid. Efter sommerferien er der igen 2 kurser med Inga Stamphøj, så kan vi følge dyrene indtil slagtetid.

Det kan hurtigt gå godt eller galt, når man har med dyr at gøre.

Som vi plejer når dyrene er på græs skal stalden optimeres. Denne gang med 2 porte, og forhåbentligt lidt mere glas/lys, så vi ikke får vinterdepressive får. Selv om vi har tændt lyset vinteren igennem.

I år har vi haft udbrydere. Ikke fordi fodermesteren har glemt at lukke til dyrene, men fordi de kunne gå udenom en pæl og finde grønnere græs hos naboen.

Dette show fik vi hurtigt stoppet med en ekstra pæl og buskrydning under den nederste tråd, så der virkelig kom tryk på strømmen.

Vi har netop hentet skind der er kommet retur fra garvning i Sverige. De kan ses her og kan købes ved at kontakte os. De er fine og en god blanding af korte og langhårede.

Flere fåreejere klager over tørt græs hvor de er nødt til at fodre ved siden af. Det gør vi ikke. Vi har masser af dejligt grønt til dyrene. Det skyldes naturligvis at de blandt andet går på et eng-område.

God sommer til jer alle.