Skind tilbage i 2022

Vi har lidt skind tilbage i 2022. Kontakt os hvis du er interesseret i at komme og se, mærke og opleve dem.

Skind nr. 2 er økologisk og især velegnet til fx. barnevogn.

Vi lærer hele tiden nyt

For jer der har nærlæst indlægget om, at vi har brugt væddersele – I er blevet misinformeret.

Får går ikke drægtige 152 dage. Ihvertfald ikke vores.

Vores yngste søn har lavet et excel-ark, hvori vi kan taste ilæmningsdato (husk vi brugte væddersele 😊) og læmningsdato.

Og hold da op hvor vi kunne regne med datoen.

Selv gimmerne passede. Så vi vil igen i år bruge væddersele med kridt. Men det viste sig, at vores får går drægtige 143 dage!

Det betød så, at mens vi var på påskeferie kom de sidste 5 lam.

Det endte med 19 lam ud af 9 får – heraf 2 gimmere. Et meget flot og acceptabel antal. Vædderen får endnu en sæson, med det flotte resultat. At vi så måtte aflive det største og flotteste lam pga. bløde nyrer – antager vi – var ærgerligt.

Men i skrivende stund, og max 2 måneder før slagtetid, har vi 18 flotte levedygtige lam, der tager fint på.

Ellers er forårssæsonen forløbet uden de store vanskeligheder. Vi har styr på det! Troede vi!

For gennem Fynske Fåreavlere deltog vi I et orme- og parasitkursus.

Dyrlæge Inga Stamphøj fra Lolland underviste os i, hvordan vi nemt kunne spotte eventuelle indvoldsorme hos vores dyr. Og da vi mindst ventede det opdagede vi på dette kursus, at der var for mange æg i vores gødningsprøver.

Vi så ingen diarre eller andet der skulle få lamperne til at lyse, men der var for mange æg. Derfor havde dyrene blodorm, hæmonghus, dog endnu ikke i så højt niveau at dyrene var meget syge og døden nær. For det er jo hvad der sker. Dyrene kan dø af hæmonghus. En orm der lever i løben og drikker de røde blodlegemer.

Heldigvis deltog vi i kurset, opdagede problemet, behandlede dyrene, og næste gødningsprøve var fin. Pyh ha, det kunne have udviklet sig til et mareridt.

Nu er kunsten så at holde øje, tjekke gødningsprøver, og handle i god tid. Efter sommerferien er der igen 2 kurser med Inga Stamphøj, så kan vi følge dyrene indtil slagtetid.

Det kan hurtigt gå godt eller galt, når man har med dyr at gøre.

Som vi plejer når dyrene er på græs skal stalden optimeres. Denne gang med 2 porte, og forhåbentligt lidt mere glas/lys, så vi ikke får vinterdepressive får. Selv om vi har tændt lyset vinteren igennem.

I år har vi haft udbrydere. Ikke fordi fodermesteren har glemt at lukke til dyrene, men fordi de kunne gå udenom en pæl og finde grønnere græs hos naboen.

Dette show fik vi hurtigt stoppet med en ekstra pæl og buskrydning under den nederste tråd, så der virkelig kom tryk på strømmen.

Vi har netop hentet skind der er kommet retur fra garvning i Sverige. De kan ses her og kan købes ved at kontakte os. De er fine og en god blanding af korte og langhårede.

Flere fåreejere klager over tørt græs hvor de er nødt til at fodre ved siden af. Det gør vi ikke. Vi har masser af dejligt grønt til dyrene. Det skyldes naturligvis at de blandt andet går på et eng-område.

God sommer til jer alle.

Lamme- og fåreskind

At lave et smukt skind ud af vores får er en kompliceret sag. Det handler om genetik og avl.

Men det er faktisk fodringen der er mest afgørende. Selv de smukkeste og bedste dyr laver en dårlig pels, hvis fodermesteren ikke gør sit job godt nok, eller sygdom indtræder i besætningen. Mere om det, når vi bliver klogere 😊

Vi var i efteråret på et skindkursus med folkene fra Tranås i Sverige omhandlende saltning af skind. Dem der står for bearbejdning af vores skind. Det kræver nemlig både viden og dygtighed at salte skindene så der ikke opstår saltskader.

Indtil videre har vi været både dygtige og vidende 😊.

Dette indlæg kommer til at handle om Tranås Skinnberedning. Tranås ligger 400 km. fra Odense, mellem Jönköbing og Linköbing. De har over 100 års erfaring i at behandle skind.

De er det største skindgarveri i Sverige og garver ca. 65.000 fåre- og lammeskind om året samt ca. 350 koskind. Der er 32 ansatte. 

Det der er afgørende for at vi får garvet skind i Sverige er, at de overholder strenge miljøkrav.

De garver helt fossilfrit, og benytter udelukkende grøn el. De har genindvindingssystemer i deres tørrerum og fjernvarme.

De har eget renseværk som renser alt det vand de bruger i produktionen og sorterer alt deres affald. De afleverer miljørapport hvert år og hvert 3. år gennemgås hele produktionen/virksomheden.

Og både Landbrugsstyrelsen, Arbejdsmiljøtilsynet og Tranås Kommune laver kontinuerlige kontroller.

Så slutresultatet er, at Tranås Skinnberedning laver mindst mulig miljøbelastning og de fastlagte miljøvilkår overholdes på bedste vis. 

Alt dette gør, at vi, trods den lange (men fælles med mange danske fåreavlere) transport, kan stå inde for garvning af vores skind. På siden kan du se selve miljøcertifikatet der kan medfølge, når du køber skind hos os.

Vi har stadig enkelte langhårede skind til salg. Hvis du i stedet er interesseret i et korthåret, har vi en ny stak ultimo juni. Vi sender nemlig flere skind afsted, her i starten af februar.

Nytårshilsen til alle der interesserer sig for bloggen

I år har vi brugt væddersele. En sele med kridt, så vi kan se om vædderen har været på fåret. Og vi har tydeligt kunne aflæse om alle får blev først røde, og efter 3 uger, gule.

Det handler om brunstperiode, hvis de er slæmmet, får han ikke lov. Og det ser ud til, at vi skal have lam fra 2. april til 26. april. Får er nemlig drægtige i 152 dage. Hvor mange lam det enkelte dyr har i maven er så det spændende.

Og om læmningen kan foregå uden komplikationer. Et enkelt dyr har snydt os. Det vil sige, at det ikke har fået kridt på ryggen. Men om det skyldes at jobbet blev klaret inden vi fik selen på ham, er uvis. Eller fåret slet ikke er med lam?

De er alle i godt huld og skal jeg gætte, er der lam i alle – og flere forhåbentligt med to.

Nu er det bare at sørge for den rette fordring, så lammene udvikler sig og fåret er klar til god mælkeproduktion. Og vente!

For lammesæsonen er det sjoveste ved at have får.

Vædderen er, efter forhåbentligt veludført arbejde, røget i en boks for sig selv. Han kan fortsat kigge til damerne og snuse, men ikke stange og skubbe rundt med dem. Samtidig skal han jo ikke have samme næringsrige foder som damerne. Han kan tværtimod få nyreproblemer ved for god fordring.

Han må nøjes med saltsten, wrap og lidt vitamintilskud. Han var begyndt at stange vel rigeligt til fodermesteren, og det skal man ikke!

Vi har stadigvæk et par langhårede skind, hvis nogen er interesserede.

De bedste nytårshilsner herfra.

Tidlig slagtetid

Belært fra sidste år valgte vi at slagte tidligt i år. Sidste år tænkte vi at lammene lige fik en måned ekstra, for at få den rette størrelse, men det gav bagslag.

Faktisk tabte de sig.

Nok pga. hormoner ol. Så i år vejede vi dyrene til 40-45 kg og bestilte slagtetid til 20. september. Sidste år var vi i hvert fald en måned længere fremme. 

Vi har investeret i egen fåretrailer, og Lars har fået transportbevis, og skulle for første gang selv køre dyrene på slagteriet. Søndag aften, sent, så de ikke skulle stå et fremmed sted for længe.

De blev fragtet ad 2 gange, og det gik gnidningsløst – men de var også 4 om opgaven. Vi var bange for at dyrene ville løbe ud i siderne, og det kunne vi jo ikke risikere. Men før anden omgang kunne komme ind til de andre får måtte Lars lige flytte på en kvie som var afleveret i ”ankomstrummet” på slagteriet.

En kvie med kolossale lange horn! Godt han tidligere har arbejdet med køer.

At slagte tidligt viste sig at være den helt rette beslutning, for aldrig har vi haft så store slagtedyr.

En hovedregel er, at hvis en gotlænder har en slagtevægt på mellem 18 og 22 kg har bonden gjort det godt. Vores største vædderlam vejede 37 kg slagtet og gennemsnittet lå på omkring 24 kg. Så det var spændende at komme på slagteriet og få dyrene parteret og se, om der kunne komme nye udskæringer ud af de større dyr.

Ligeledes var vi også interesseret i, om de ekstra kilo var fedt, eller lækkert lammekød. Og lækkert kød var det. Udover kølle, bov og så videre fik flere halsstykket skåret til osso buco agtige stykker ligesom der var mørbrad af en vis størrelse og dejlige cuvettestege.

Når først slagteren går i gang går det stærkt. Både med at sige hvad der skal udskæres, men også med at pakke i poser. 13 dyr skulle klares. Og så er der jo glæde når alt går godt.

Men det skal også nævnes, at det både var trist og sørgeligt. De 2 ældste får, vores første, 89 og i særdeles den tamme 82 var blandt de dyr der skulle slagtes.

Det var ikke sjovt.

Men så er det godt at vide, at de har haft et langt og godt liv. Fårene er skåret i tern og skal bruges til spegepølse.

Fremover skal vi kun have 9 moderdyr og en vædder. Det er noget med status og papirarbejde at gøre. Så 9 dyr er det vi går med – og langt det letteste.

I skrivende stund venter vi på en udmelding fra Kirsten og Leif i Aarup. Der har vi nemlig købt vores næste vædder. Et flot vædderlam fra i år, men et roligt gemyt og en pæn størrelse og et fint index-tal i både pels og hel dyr.

Vi vil gerne snart have ham hjem så damerne lige kan se ham an, inden han får bedækker dem og en ny sæson lam er på vej.

I november har vi endnu et par dyr der skal slagtes. Et par små flaskelam som vi håber har opnået en størrelse, der er værd at betale slagteprisen for.

Vi har, som afløsning for de gamle får 89 og 82, valgt at sætte et par af vores egne pelsmønstrede lam til besætningen. På den måde skulle vi gerne gøre vores skind renere i farven og flottere.

Vi deltager snart i et skindkursus hvor vi lærer om, hvordan vi undgår saltningsskader inden skindene sendes til garvning. 

Heldigvis har vi ikke haft skader tidligere, men når vi nu slagter tidligere, er vejret jo ikke så koldt som om en måned og det kan give udfordringer.

Sommer 2021

Ja, nu er det ved at være nogle måneder siden lammene kom til verden. Vi har i familien altid et væddemål om, hvor mange der læmmes. Denne gang skød jeg helt forbi. Jeg satsede på 20, for der var ingen gimmere i år. Kun erfarne får der havde læmmet før. Men …. Med dyr kan man aldrig regne sig sikker. Der blev født 17 lam, men det gamle får 82, der fik 3 velskabte lam havde et kæmpeyver MEN INTET MÆLK KOM UD! Stenyver måske, vi ved det ikke. Alle 3 lam blev aflivet, for med 2xfuldtidsjob er 3 flaskelam surrealistisk. Moderfåret overlevede, men sættes ud til efteråret. Ikke flere lam til hende.

Så var vi nede på 14 lam. Ikke helt som vi havde regnet med. Dog havde vi i år 2 får der fik trillinger. Det mindste lam måtte suppleres med flaske, men fik også hos moderen. Til gengæld var der et vædderlam der vejede 7,2 kg ved fødslen. Det bliver spændende om han får en slagtevægt der er tilsvarende. Normalt burde han veje 3-3,5 kg. Eller måske sælges han til levebrug hvis der er interesserede.

Udover de 14 lam fik vi også barnebarnet Ida. Naturligvis langt vigtigere end samtlige lam til sammen. 😊

I år er der masser af græs. Det våde forår og varmen får græsset til at gro vildt. Vi kunne godt have dobbelt så mange får, så meget græs har vi, men som alt andet, kan det hurtigt ændre sig. En hedebølge hvor alt græsset bliver svedet af eller en masse vand som hindrer dyrene i at komme til græsset, så vi ”nøjes” med vores lille flok på 10 moderdyr.

Vi har været heldige hvad sygdom angår. Ingen syge dyr. Men igen, der kan hurtigt dukke noget om. Foldene er i år inddelt i faste områder med led, så dyrene kun skal flyttes fra mark til mark. Arbejdet forenkles. Så er det kun lammeskjul, vandtrug og lævogn der skal flyttes med. En enkelt gang mente fårene dog, at foldskiftet skulle gå lidt hurtigere. De gik på ydersiden ad en stolpe ud mod åen og kom derved ind i næste fold. Heldigt at ingen faldt i, får kan nemlig ikke svømme.

Vi venter på at skindene fra sidste år kommer retur fra garvning i Sverige. Denne gang har vi langhårede skind. Bare de er flotte.

Foråret er på vej

Alle får er på stald og vi venter og venter og venter.

Der er ved at kunne anes yver på flere af dyrene. En klar indikation på, at der er lam på vej. Om det bliver i den kommende uge eller først om 14 dage ved vi ikke. Men vi venter spændt. Vi venter i øvrigt også på et nyt barnebarn – så hvem kommer først, barnebarn eller lam?


Vi har 10 forhåbentligt drægtige får, så vi satser på 20 velskabte lam.
Vi måtte i øvrigt slagte vædderen. Han blev syg eller hvad der nu skete. En dag stangede han voldsomt til en saltsten og derefter blev han passiv. Han løftede knap hovedet når vi kom i stalden.

Så måske han havde forstrakt noget i halsregionen, vi ved det ganske enkelt ikke. Men skindet ville vi gerne beholde.

Så en tidlig morgen i december slagtede vi han og snittede ”overfrakken” af ham. Han blev derefter lagt på traileren og hentet af Deka efter et par dage og sendt til destruktion.

Måske vi kunne have spist ham? Vi tager ingen chancer hvis han nu fejlede noget andet end hvad vi gættede på.

Skindet blev saltet og er nu sendt til garvning i Sverige. Det så lidt barbarisk ud med den nøgne vædder på traileren, men han led i hvert fald ikke længere.


Det er spændende tid vi går i møde. Det er nu der er størst glæde ved at være fåreavler!

Lam slagtet og får på stald.

Nu skriver vi 25. oktober og alt ånder fred og idyl. Lammene blev slagtet, og endda i en størrelse vi godt kan være bekendte. De mindste (og det var vi klart over) gav en slagtevægt på 13 kg – og ligger i egen fryser, de største op til 24,5 kg. og er blevet solgt til bekendte.

Fodermesteren var glad. For de ser ud til, at behandlingen mod hæmongus og den ekstra foder dyrene har fået, har haft sin effekt. Glæde i det lille hjem.


I øvrigt gik det helt galt da slagteren skulle hente dyrene. Vores opgave er at indfange de dyr der skal slagtes, sidst på dagen kommer slagtebilen så, og dyrene køres afsted. Alt var gået totalt gnidningsløst. Alle dyr indfanget. Moderdyr behandlet inden de skulle på stald for at levere næste års lam og lammene og et enkelt får stod klar til afhentning.

Pludselig kigger svigerdatteren ud ad vinduet og råber ”Fårene går ud!” Og ganske korrekt, så er de dyr der står klar til slagt lige så stille ud på gårdspladsen. De har fået ødelagt kæden på lågen. Heldigvis var vi mange, nemlig 5 voksne, der hurtigt fik dyrene tilbage.

Max. 3 minutter tog det og det foregik ganske roligt. Godt vi har en kvik svigerdatter 😊.


Så kom slagtebilen, alt så fint ud. Lige indtil et af dyrene hoppede ud af en sprække i slagtebilen – og derefter direkte ind på marken med alle de dyr, der IKKE skulle til slagtning.

Det var blevet tusmørke og i tusmørke ligner alle gotlændere hinanden. Det var kun på det lille øremærke der kunne ses hvem der skulle til slagt. Heldigvis var vi fortsat 6 voksne, den ene skulle dog holde barnebarnet, så 5 der kunne være aktive i at fange det undslupne dyr. Og slagteren er ikke det mest tålmodige væsen. Hente dyr og afsted, det er hans mission.


De to sønner hoppede straks over til fårene, den ene iført fine lædersko – de var ikke fine bagefter og måtte gennem en grundig fårelortevask.

De løb op og ned ad marken, med alle dyr foran sig. Svigerdatteren råbte ”Hent mad”, en råbte ”Sluk for strømmen” – det rene vanvid. En søn fik stød, men til slut lykkedes det på mirakuløs vis at få kastet sig over det stakkels dyr – og det rigtige dyr – og få det op i slagtebilen. Slagtedagen er aldrig kedelig!


Dyrene blev hentet søndag, slagtet mandag og parteret fredag. Så fredag var det spændende med slagtevægten. Som nævnt tidligere var det ”en god høst”.


Nu har 10 moderdyr og vædder været på stald i 19 dage.

Der er gang i den, for vores fine – og voldsomme – vædder er ved at sørge for, at vi også får lam i 2021. Lars var begyndt at klippe dyrene selv, et dyr pr. dag, men blev irettesat, og stoppede.

Han nøjedes derefter blot med at klippe dem hen over ryggen. For ”æggene sidder løse” fik vi at vide. Det vil sige, at de nemt kunne abortere, hvis de altså var blevet ilæmmet. Og det kan vi jo ikke risikere.

Fårene er helt klart i brunst og vædderen har kronede dage – og knurrer som en løve, når vi kommer for tæt på damerne. Så hvis alt går som planlagt, får vi lam om 4 måneder, 4 uger og 4 dage. Altså fra midt marts og frem til april.

Og her skal vi i øvrigt også have endnu et barnebarn, en pige mere.


Dyrene trives, de er i fint huld. Når man kigger i deres øjne, er det rødt, hvilket indikerer, at de er raske. Så nu krydser vi bare fingre for, at alle bliver med lam, gerne 2 lam og at alt går som det skal.

Om et par måneder sælges, eller slagtes vædderen. Næste år skal vi have en ny. Han er blevet klippet, og er nu helt korthåret. Ulden skal nu vokse sig lidt længere, så bliver der et stort flot skind ud af ham.

Fårene skal klippes helt korte ca. 2 mdr. før læmning, så det bliver først i det nye år. Der er altid noget at de til, når man har dyr.

Ingen lyd herfra i langtid.

At der ikke er blevet skrevet på bloggen i lang tid skyldes absolut ikke at intet er sket.

Tværtimod. Der er sket en del, både godt og skidt.

Sidst skrev jeg at vædderen havde været på får og gimmere, og det har givet resultat. 16 levedygtige lam blev det til. Men et par af dem skulle lige have lidt starthjælp. Så 3 lam fik mælkeerstatning i sutteflaske et par dage. Så kom de i gang og blev selv aktivt søgende og fik mælk.

Det er vist noget man skal regne med, når det er gimmere der læmmer for første gang. Der var fin trivsel i stalden. Vædderen affandt sig med at stå på sidelinjen og være iagttager.


Men de skulle jo også ud på græs. Vores stald er for lille til 11 moderdyr, en vædder og 16 lam. Og det gik fint. Engområdet var blevet tørt og alt så fint ud.

Indtil den dag Lars opdagede en ”knude/bule” på hagen af en af gimmerne. Et insektstik? Nej, for der var blevet hørt godt efter på de begynderkurser vi havde deltaget i.

Det var ikke et insekt, men blodorm – eller hæmongus.

En dødbringende sygdom for får. De mister alle deres røde blodlegemer, en parasit snitter deres tarme og de dør af blodmangel, når det er værst.

Og når først der kan ses en bule, er sygdommen fremskredet. Symptomer er, ved et mindre angreb, nedsat tilvækst, afmagring, slaphed, blodmangel og snavset haleparti pga. diarre.


Enten var vi heldige, eller dygtige, vi fik straks givet ormemiddel og reddede fåret med bulen. Men sygdommen kommer fra parasitter i græsset og hele besætningen skulle derfor behandles.

Endda flere gange. Som jeg har forstået det kan får godt have en lille smule hæmongus, og deres immunforsvar selv holde det nede, så der ikke sker noget. Men når trykket bliver for voldsomt, eller når fårenes immunforsvar er presset (som under læmning) bryder det ud. Også vejret har indflydelse på parasitternes livsvilkår.

Varme og derefter vand, og så varme igen, giver gode vækstbetingelser . Mange besætninger har været ramt. Men sygdommen skal jo ligesom føres ind i besætningen og vi har lært noget vigtigt.

Alle nye dyr til vores besætning skal nu behandles, før de kommer sammen med resten af flokken. Det kaldes også erfaring – vi er blevet en erfaring rigere.


Nu er det blevet sensommer. Slagteren er bestilt. Men ikke fåreklipperen.

Vi forsøger med langhårede skind. Mange af vores lam har jo både pelsmønstret mor og far.

Så vi glæder os til at se, og mærke, disse forhåbentlig smukke skind – som først kan opleves juni 2021. Bare det er noget godt vi venter på, kan vi sagtens vente! Fårene skal klippes på et tidspunkt lige når de kommer på stald. Ellers bliver det for varmt for dem.


Vi har som vinterfoder købt skåret wrap. Det tror vi på giver mindst spild og fårene elsker det. Vi har også fået fat i helt nypresset halm, hentet direkte på marken få timer før det blev regnvejr. Dejligt velduftende halm som skal strøs i stalden, men som der også bliver spist af.


Vi beholder vores vædder til januar, så ryger han afsted til slagtning. Til næste sæson skal vi nemlig have et par af hans lam ind i besætningen. Og indavl bruger vi ikke.


Nu bliver det interessante, hvor meget vejer lammene når de er slagtet?

Hvor stor betydning har det haft, at blodormen har sneget sig ind?

Vi krydser alt, hvad krydses kan, for at slutresultatet 2020 bliver fornuftigt.

Altså lam på mellem 18-22 kg. Og at vi er kommet helt af med parasitten, så næste år kan blive lettere og tæt på bekymringsfri.

Shit-shit-shit..

Ja, det lyder ikke pænt, men er det eneste udtryk der passer til den situation vi kommer til at stå i, hvis regnen ikke snart stopper. Hele engstykket er oversvømmet, Stavisåen er gået over sine breder – ja vi har faktisk udsigt til en fjord som det ser ud nu.

Og da vi jo er gået op i antal dyr, kræver det også mere græs. Og så hjælper holistisk afgræsning ikke et klap. Der er dog ikke grund til panik endnu. Vi får lam sent i år, medio marts, så vi har lidt tid at løbe på inden dyrene skal på græs. Gerne medio april, men vi kan strække den til 1. maj.


For lige at gå tilbage til september 19 er der sket en del. Som skrevet dengang ventede vi på en ældre pelsmønstret vædder. Og han hedder IKKE Bagge. Bagge betyder bare vædder på svensk . Så lærte vi det. Han kom, var her i max 2 minutter, og hoppede på det første får. Så vi har store forventninger til at der kommer mange lam i år.

Vi har som sædvanligt i familien væddet. Så alt fra 10 (den mest pessimistiske) til 17 lam (mit bud). Husk vi har en del gimmere – de skulle helst nøjes med et lam i år, så går det nemmest.

Lige i øjeblikket er dyrene på stald og vi kan følge med i hvordan de bliver tykkere og tykkere. Og enkelte viser tegn på at have lam, men taber sig også. Vi holder nøje øje, men eftersom de har god wrap tilgængelig er der ikke så meget vi kan gøre. Vi har ingen ormeproblemer og ingen skranter. Nu venter vi bare! En god tid at være fåreavler i.


At vores nye vædder er en hidsigprop har Lars fået at føle. Da vi skulle have lam til slagt skulle de jo hentes og føres til fangstfold – det gik godt langt hen ad vejen. Og Lars var meget opmærksom på vædderen.

MEN da det sidste dyr skulle hentes var Lars lettet over at det var gået smertefrit, og koncentrationen svigtede nok lidt. Vædderen tog tilløb og baldrede lige ind i siden på Lars, så han fløj ind i væggen. Heldigvis skete der ikke noget alvorligt. Lars viste efterfølgende at det ikke kun er vædderen der er voldsom og vild – det er Lars også.

Kan kastede sig over vædderen, brølede og kastede vædderen om på ryggen (efter et par forsøg). Vi har kamera på stalden og har grinet af seancen mange gange efterfølgende. Men det kunne have gået helt galt. Vædderen har efterfølgende været hård ved damerne og er derfor kommet i egen båd.

Dog så han kan stikke hovedet over til dem og de deler foderbord. Men han er ikke vant til at være inde, eller til at stå i bås. Så 1-2-3 hoppede han elegant over to rækværk og var tilbage hos damerne. Nu er der kommet et ekstra bræt på og det holder ham tilbage og der er igen ro i stalden.


I efteråret dummede vi os. Vi lod lammene gå for længe inden slagt og de nåede at tabe sig. Så dem der i september vejede omkring 40 kg gav i oktober kun en slagtevægt på 14-20 kg. Øv. Det laver vi om næste år. Der er ingen grund til at vente med slagt når det ikke giver udslag i større dyr.

Vi skulle meget gerne op på 18-22 kg. Sådan bliver vi hele tiden klogere.
Tiden indtil de første lam går nu med at få styr på lammefoder og så bare vente.


Vi har stadig et par flotte gotlænder skind til salg, så kontakt os gerne.