Ovenpå det dødfødte store flotte lam vi fik i marts måtte det kun gå det rette vej.
Men nej!
Den sidste gimmer blev muligvis inspireret til at læmme – bare for tidligt.
Lammet var meget lille, fin og levedygtig. Men moren havde altså ikke sat yver og der var ingen mælk til den lille.
Det blev forsøgt med malkning, kunne dette aktivere mælkeproduktionen? Nej! Vi skaffede råmælk som lammet fik via flaske og hele natten, med 2½ times mellemrum, blev der givet flaske.
Men vi er jo ikke fuldtidslandmænd, men har begge fuldtidsjob ved siden af, så derfor, og fordi lammet var begyndt at halte, måtte boltpistolen i anvendelse.
Ikke en sjov opgave, men det følger med, når man vælger at have dyr.
Nu kunne man jo tænke at et af de andre får måske kunne give lammet mælk, men sådan foregår det desværre ikke med gotlændere. De vil hellere slå ihjel end at give mælk til andre, end egne lam.
Det har altså ikke været det bedste lammeår for os. Men 8 sjove, legende og glade lam hopper omkring på marken. 7 gimmere og et vædderlam.
Nogle af dem kommer muligvis til at indgå i besætningen, det må vi afgøre senere. Indtil videre ser alting godt ud.