Nu er det sommer, og vi har klaret juni måneds tørke.
Hvor mange klager over manglende græs har vi så meget, at der af og til må køer indover for at græsse helt ned.
Eller slagleklipperen må en tur over stykket, dyrene lige har besøgt.
Det skyldes naturligvis vores lejede engstykke, for skulle får og lam have gået på vores egne 2 små marker var de for længst sultet ihjel. Alt er tørt og gult.
Vi har et angreb af parasitter, og dyrene er behandlet.
Nu håber vi at alt forløber planmæssigt frem til slagt ultimo september.
Vi er ved at skifte tag på stalden og skifter i den forbindelse flere tagplader ud med
gennemsigtige plader. Derved skulle fårene gerne opleve en lysere stald, når de
kommer ind omkring november og frem til maj måned.
Det er ved at være det tidspunkt hvor der skal tages vigtige beslutninger. Vi skal fx
bestemme os for, om vi skal gå ned i antallet af moderdyr.
Det taler parasittrykket for, men er vi så helt nede på 5 moderdyr (hvor vi nu har 9) eller kan vi gå med 6-7?
Skal vi sælge vædderen og sætte egne lam ind så hans fine gener føres videre?
Hvem skal så sættes ind?
Først når lammene er omkring 100-110 dage kan vi se på deres skind/pels om der er noget godt at komme efter. Og det vi skal kigge efter, er pelsens farve, krølstørrelse, hårkvalitet og tæthed.
Samtidig skal vi kigge efter andre ting som kan være arvet/avlet fra moderdyret. Det
kan være deforme klove, risiko for bipatter, moderens evne til at læmme, give mælk
og passe sine lam.
Ja, der venter nogle vigtige beslutninger.
Vi har hentet skind, garvet i Sverige. Denne gang kun 9 stk. Men hold da op! Vi har
næsten fået avlet de brune naturfarver væk, som ikke er ønskelige hos gotlandske
pelsfår. Det går den rette vej.
I kan se skindene her og de er til salg:
