Nu skriver vi 25. oktober og alt ånder fred og idyl. Lammene blev slagtet, og endda i en størrelse vi godt kan være bekendte. De mindste (og det var vi klart over) gav en slagtevægt på 13 kg – og ligger i egen fryser, de største op til 24,5 kg. og er blevet solgt til bekendte.
Fodermesteren var glad. For de ser ud til, at behandlingen mod hæmongus og den ekstra foder dyrene har fået, har haft sin effekt. Glæde i det lille hjem.
I øvrigt gik det helt galt da slagteren skulle hente dyrene. Vores opgave er at indfange de dyr der skal slagtes, sidst på dagen kommer slagtebilen så, og dyrene køres afsted. Alt var gået totalt gnidningsløst. Alle dyr indfanget. Moderdyr behandlet inden de skulle på stald for at levere næste års lam og lammene og et enkelt får stod klar til afhentning.
Pludselig kigger svigerdatteren ud ad vinduet og råber ”Fårene går ud!” Og ganske korrekt, så er de dyr der står klar til slagt lige så stille ud på gårdspladsen. De har fået ødelagt kæden på lågen. Heldigvis var vi mange, nemlig 5 voksne, der hurtigt fik dyrene tilbage.
Max. 3 minutter tog det og det foregik ganske roligt. Godt vi har en kvik svigerdatter 😊.
Så kom slagtebilen, alt så fint ud. Lige indtil et af dyrene hoppede ud af en sprække i slagtebilen – og derefter direkte ind på marken med alle de dyr, der IKKE skulle til slagtning.
Det var blevet tusmørke og i tusmørke ligner alle gotlændere hinanden. Det var kun på det lille øremærke der kunne ses hvem der skulle til slagt. Heldigvis var vi fortsat 6 voksne, den ene skulle dog holde barnebarnet, så 5 der kunne være aktive i at fange det undslupne dyr. Og slagteren er ikke det mest tålmodige væsen. Hente dyr og afsted, det er hans mission.
De to sønner hoppede straks over til fårene, den ene iført fine lædersko – de var ikke fine bagefter og måtte gennem en grundig fårelortevask.
De løb op og ned ad marken, med alle dyr foran sig. Svigerdatteren råbte ”Hent mad”, en råbte ”Sluk for strømmen” – det rene vanvid. En søn fik stød, men til slut lykkedes det på mirakuløs vis at få kastet sig over det stakkels dyr – og det rigtige dyr – og få det op i slagtebilen. Slagtedagen er aldrig kedelig!
Dyrene blev hentet søndag, slagtet mandag og parteret fredag. Så fredag var det spændende med slagtevægten. Som nævnt tidligere var det ”en god høst”.
Nu har 10 moderdyr og vædder været på stald i 19 dage.
Der er gang i den, for vores fine – og voldsomme – vædder er ved at sørge for, at vi også får lam i 2021. Lars var begyndt at klippe dyrene selv, et dyr pr. dag, men blev irettesat, og stoppede.
Han nøjedes derefter blot med at klippe dem hen over ryggen. For ”æggene sidder løse” fik vi at vide. Det vil sige, at de nemt kunne abortere, hvis de altså var blevet ilæmmet. Og det kan vi jo ikke risikere.
Fårene er helt klart i brunst og vædderen har kronede dage – og knurrer som en løve, når vi kommer for tæt på damerne. Så hvis alt går som planlagt, får vi lam om 4 måneder, 4 uger og 4 dage. Altså fra midt marts og frem til april.
Og her skal vi i øvrigt også have endnu et barnebarn, en pige mere.
Dyrene trives, de er i fint huld. Når man kigger i deres øjne, er det rødt, hvilket indikerer, at de er raske. Så nu krydser vi bare fingre for, at alle bliver med lam, gerne 2 lam og at alt går som det skal.
Om et par måneder sælges, eller slagtes vædderen. Næste år skal vi have en ny. Han er blevet klippet, og er nu helt korthåret. Ulden skal nu vokse sig lidt længere, så bliver der et stort flot skind ud af ham.
Fårene skal klippes helt korte ca. 2 mdr. før læmning, så det bliver først i det nye år. Der er altid noget at de til, når man har dyr.