Ingen lyd herfra i langtid.

At der ikke er blevet skrevet på bloggen i lang tid skyldes absolut ikke at intet er sket.

Tværtimod. Der er sket en del, både godt og skidt.

Sidst skrev jeg at vædderen havde været på får og gimmere, og det har givet resultat. 16 levedygtige lam blev det til. Men et par af dem skulle lige have lidt starthjælp. Så 3 lam fik mælkeerstatning i sutteflaske et par dage. Så kom de i gang og blev selv aktivt søgende og fik mælk.

Det er vist noget man skal regne med, når det er gimmere der læmmer for første gang. Der var fin trivsel i stalden. Vædderen affandt sig med at stå på sidelinjen og være iagttager.


Men de skulle jo også ud på græs. Vores stald er for lille til 11 moderdyr, en vædder og 16 lam. Og det gik fint. Engområdet var blevet tørt og alt så fint ud.

Indtil den dag Lars opdagede en ”knude/bule” på hagen af en af gimmerne. Et insektstik? Nej, for der var blevet hørt godt efter på de begynderkurser vi havde deltaget i.

Det var ikke et insekt, men blodorm – eller hæmongus.

En dødbringende sygdom for får. De mister alle deres røde blodlegemer, en parasit snitter deres tarme og de dør af blodmangel, når det er værst.

Og når først der kan ses en bule, er sygdommen fremskredet. Symptomer er, ved et mindre angreb, nedsat tilvækst, afmagring, slaphed, blodmangel og snavset haleparti pga. diarre.


Enten var vi heldige, eller dygtige, vi fik straks givet ormemiddel og reddede fåret med bulen. Men sygdommen kommer fra parasitter i græsset og hele besætningen skulle derfor behandles.

Endda flere gange. Som jeg har forstået det kan får godt have en lille smule hæmongus, og deres immunforsvar selv holde det nede, så der ikke sker noget. Men når trykket bliver for voldsomt, eller når fårenes immunforsvar er presset (som under læmning) bryder det ud. Også vejret har indflydelse på parasitternes livsvilkår.

Varme og derefter vand, og så varme igen, giver gode vækstbetingelser . Mange besætninger har været ramt. Men sygdommen skal jo ligesom føres ind i besætningen og vi har lært noget vigtigt.

Alle nye dyr til vores besætning skal nu behandles, før de kommer sammen med resten af flokken. Det kaldes også erfaring – vi er blevet en erfaring rigere.


Nu er det blevet sensommer. Slagteren er bestilt. Men ikke fåreklipperen.

Vi forsøger med langhårede skind. Mange af vores lam har jo både pelsmønstret mor og far.

Så vi glæder os til at se, og mærke, disse forhåbentlig smukke skind – som først kan opleves juni 2021. Bare det er noget godt vi venter på, kan vi sagtens vente! Fårene skal klippes på et tidspunkt lige når de kommer på stald. Ellers bliver det for varmt for dem.


Vi har som vinterfoder købt skåret wrap. Det tror vi på giver mindst spild og fårene elsker det. Vi har også fået fat i helt nypresset halm, hentet direkte på marken få timer før det blev regnvejr. Dejligt velduftende halm som skal strøs i stalden, men som der også bliver spist af.


Vi beholder vores vædder til januar, så ryger han afsted til slagtning. Til næste sæson skal vi nemlig have et par af hans lam ind i besætningen. Og indavl bruger vi ikke.


Nu bliver det interessante, hvor meget vejer lammene når de er slagtet?

Hvor stor betydning har det haft, at blodormen har sneget sig ind?

Vi krydser alt, hvad krydses kan, for at slutresultatet 2020 bliver fornuftigt.

Altså lam på mellem 18-22 kg. Og at vi er kommet helt af med parasitten, så næste år kan blive lettere og tæt på bekymringsfri.