Samtlige får og lam er i god trivsel. 17 lam, en vædder og 10 får. De hygger sig på engstykket og fungerer bedre end en mejetærsker. De nyder at få korn en gang om dagen og kommer løbende, når vi kalder ”fårene”.
Lammene har adgang til korn hele dagen – de skulle jo gerne voksne sig store og lækre, så de kan slagtes i september/oktober. Det er efterhånden svært at se forskel på de mindste får og de største lam. Vi har fået 10 vædderlam og 7 gimmerlam. Der er kun den forskel, at vædderlammene bliver større end deres søstre. De smager lige så godt. De når jo ikke at gå i brunst før slagtning. Vi serverer stadig wrap for dem, men de foretrækker alle frisk grønt græs.
De var inde i stalden i ca. 6 uger og de skulle ud, når alle havde lemmet. Vi besluttede at de skulle på græs Skærtorsdag. Men som fåreavler er det ikke alt vi bestemmer. Et par dage tidligere var der en låge der ikke var helt lukket og samtlige dyr løb rundt i vores have. Godt vi var hjemme, ellers havde de vel ryddet både staudebed og rabarber. De voksne var lette at indfange. De reagerede jo på ”fårene” og vidste at de fik korn. Dette tricks kendte lammene endnu ikke. De var stadig kun ”på mælk”. De fræsede rundt og havde en fest af den anden verden. Det ville de tilskuere der eventuel havde set os indfange dem, også have haft. Et syn for guder, forstiller jeg mig.
Får elsker kort græs. Derfor har vi lige haft 14 limousinekøer inde på engstykket. De har spist det høje grove græs, sivet og lysaksene. Om få dage kommer fårene retur. Imens køerne var på marken har fårene gået oppe ved huset. Der er blevet underholdt en del, for så snart Lars dukker op, tror de at der er mad i farvandet – og der mææææææeesss.
En anden underholdende ting ved får – eller rettere væddere – er, at vores vædder Kong Henrik stanger og puffer. Ikke når man står lige foran ham, men så snart man vender ryggen eller siden til. Han er ikke ond – blot en vædder. Så når Lars f.eks. kører med trillebør på marken kan jeg se, at han hele tiden skuler efter, hvornår Henrik kommer for tæt på. Det er hele tiden en kamp om, hvem der bestemmer. Indtil videre er det Lars, og sådan skal det blive ved med at være.
Gotlændere er ikke får til naturpleje. Kun hvis man vil have naturen udryddet. De æder alt bark på alle træer – især mine æbletræer. De formår at stå på bagben og få fat i de nederste grene af træerne – og nogle gange bruger de hinanden som støtte. Grantræerne tog også skade, så vi fik os lige en rødgran.
